Folkedomstolen…

Fredag den 18. anmeldte jeg Birgitte Sonsby fra Ejerslykkeskolen for overtrædelse af § 266b. Baggrunden var at faderen, Shaib Mansoor, havde trukket sin anmeldelse tilbage efter et massivt pres på ham og familien. Jeg mente ikke, at sagen skulle afgøres af mediernes folkedomstol, og derfor genanmeldte jeg skolelederen.  Jeg meddelte det umiddelbart efter til en debattør på fyens.dk, som vist tvivlede på, at jeg ville gøre alvor af det. En halv time senere blev jeg ringet op af en journalist fra netavisen, som ville have anmeldelsen bekræftet og vide lidt om baggrunden.

Derefter gik jeg til møde, men da jeg kom tilbage, var sagen eksploderet, og der var reaktioner ikke kun på fyens.dk, men stort set i alle aviser i vort lille kongerige, og det undrer mig. Hvorfor et det så stor en nyhed? Sagen havde jo allerede været udførligt omtalt, og det er enhver borgers ret – ja vel næsten pligt – at anmelde lovovertrædelser.

Jeg undrer mig også over de vildt ophidsede reaktioner, der kom i forbindelse med omtalen – både på nettet og privat. Jeg blev skældt ud for at være sindssyg, idiot, landsforræder eller sågar stikker som under besættelsen. Ikke at sådan noget vrøvl rører mig. Tværtimod vækker det min ironiske sans. Men hvor er proportionerne? Hvem er døde? Den pågældende skoleleder vil kun blive dømt, hvis anklagemyndigheden rejser en sag og får medhold hos en domstol. Og i så fald var det jo rigtigt at anmelde hende. Men hvis hun ikke bliver sigtet og dømt, så sker der hende jo ikke noget. Så hvad er problemet??

Sagen har fået mig til at tænke over, at højrefløjen herhjemme i en lang årrække har kørt en hetz mod § 266b, fordi nogle af deres egne koryfæer er kommet i karambolage med paragraffen. – ingen nævnt ingen glemt. Men det har åbenbart skabt en atmosfære, hvor det at anmelde for overtrædelse af § 266b betragtes som noget nær landsskadelig virksomhed. Derfor er det på tide, at paragraffen bliver taget alvorligt igen, som det værn for ytringsfriheden, den virkelig er. Den er med til at garantere en respektfuld tone i debatten. Ubegrænset ytringsfrihed fører derimod til sin modsætning. Den skaber had, modsætninger og i sidste ende diktatur og censur.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i ytringsfrihed og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Folkedomstolen…

  1. Samir Badran siger:

    Du har fuldstændig ret, og har også min fulde opbakning!
    Vi har brug for folk som dig til at samle op, hvor andre giver slip pga. mediernes og udefrakommende pres.

    Godt gået Carsten!

  2. Thomas Rimmer Larsen siger:

    Kære Carsten Halvorsen,
    Jeg støtter fuldt ud denne anmeldelse. Jeg håber virkelig, at Birgitte Sonsby bliver dømt – ikke fordi jeg synes, at hun har sagt noget, der på nogen måde kan gøre det ud for en kriminel handling – men fordi jeg håber, at det kan få øjnene op hos vore politikere, hvor vilkårligt 266b rammer. Når Birgitte Sonsby kan blive dømt for i frustration at have udtalt de berømte ord, så må det være tydeligt for enhver, at så kan alle blive dømt. Den slags vilkårlighed hører ingen steder hjemme i et retssamfund – det kan de fleste forstandige mennesker se.
    Så godt gået, Carsten Halvorsen. Din anmeldelse kan munde ud i den rene Pyrrhus sejr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s