ALT FOR STOR ÆRE…

En anmeldelse af to højreekstremistiske hadesider.

En stor ære er overgået min ringe person: Både SIAD og Uriasposten har
oprettet hadesider for mig. Årsagen til denne lidt uventede hæder er
såmænd bare, at jeg har anmeldt en skoleleder i Odense for
overtrædelse af straffelovens § 266b, som for øvrigt ikke kun handler
om diskrimination på rund af race, men også om f.eks. etnicitet eller
som her – religiøst tilhørsforhold.

På således given foranledning vil jeg ikke tøve med at bekende, at jeg
tidligere har anmeldt DF-politikerne Søren Espersen og Alex Ahrendtsen
for overtrædelse af selv samme paragraf. Anmeldelsen af Espersen førte
til en øjeblikkelig banning på den ytringsfrihedselskende
Jyllandspost, og anmeldelsen af Ahrendtsen førte allerede for et par
år siden til en hadeside på Uriasposten. Jeg er således ikke ubekendt
med hædersbevisninger fra den yderste højrefløj.

I sandhedens interesse bør det imidlertid nævnes, at det billede man
maler af mig, ikke har den helt store lighed den virkelige person.
Dette siger jeg selvfølgelig af beskedenhed. Plus af den grund, at jeg
desværre selv er afskåret fra at kommentere på de nævnte hjemmesider.
Man skal vist være medlem eller sådan noget. Men med yderligere to
hadesider i mit CV har jeg fået stor lyst til at kvittere ved at
anmelde hadesiderne. Dog ikke til politiet denne gang…

Jeg starter med at anmelde hadesiden fra SIAD, som har den
selvmodsigende overskrift: ”Nu har nyfascisten Carsten Halvorsen
genanmeldt skolelederen for racisme”. Trods dette barske udsagn må man
konstatere, at siden ikke er rigtig vellykket som hadeside. Allerede
på de grafiske plan virker den ubehjælpsom og amatøragtig med en
kornet baggrund og et dårligt billede af mig i sort/hvid. Man får det
indtryk, at Anders Gravers har siddet og klippe/klistret på gammeldags
vis og nok aldrig har hørt om fotoshop. Men også teksten kalder mere
på smilet end på hadet og går over i ren karikatur. Med udtryk som
”nyfascisten Carsten Halvorsen” og ”Mussolini-Halvorsen” bliver
teksten alt for skinger skinger og roder kaotisk rundt i begreberne
nazisme og fascisme, og det er ikke så heldigt, når man ret betænker,
hvem afsenderen er….  Karakteren følger senere.

Uriaspostens hadeside har forsøgt en humoristisk vinkel i
overskriften: ”P77-blogger Carsten ‘køkkenknive’ Halvorsen melder
skoleleder for racisme, kaldte muslimer ‘muslimer’”. Efter min mening
er det én vittighed for meget. Kim Møller burde have holdt sig til
”Carsten Køkkenknive Halvorsen” og undladt ”kaldte muslimer
‘muslimer’”. Det er således ikke til at afgøre, hvem der kaldte
muslimer ”muslimer” – skolelederen eller undertegnede.

Bortset herfra mærker man tydeligt, at Uriasposten er særdeles
erfaren, når det kommer til hadesider. Der tages udgangspunkt i
omhyggeligt arkiverede oplysninger om mulige fjender, som sættes ind i
en sammenhæng, hvor de tegner et helt igennem usympatisk billede af
den portrætterede. Et eksempel: En gammel sang af Bob Dylan bliver i
sammenhængen til en dødstrussel mod Kim Møller. Af hensyn til
Uriaspostens læseres dårlige engelskkundskaber havde jeg efter fattig
evne tilladt mig at oversætte sidste vers i Masters of War til vort
nationale tungemål, hvorefter teksten i første strofe lyder: ”Jeg
håber du dør” (org. ”I hope you´ll die”). Dette udsagn tror den
paranoide Kim Møller åbenbart er møntet på ham og ikke på
krigsopviglere i almindelighed. Han må være Danmarks bangeste mand.

Mere end halvdelen af fornøjelsen ved at læse Uriasposten er dog
kommentarerne. Der er et særligt forhold mellem Kim Møller og hans
proselytter som leder tanken hen på et gammelt TV-indslag med salig
Flemming Madsen. Indslaget handler om demokrati og udspiller sig foran
et bur med hundredvis af kalkuner. Madsen nærmer sig kalkunburet med
mikrofonen og stiller med hævet stemme et gravalvorligt spørgsmål til
folkedybet. Så snart han hæver stemmen lyder en øredøvende kaglen fra
kalkunerne, hvilket gentager sig, uanset hvad han spørger om. På
Uriasposten har Kim Møller rollen som Flemming Madsen, medens
kalkunerne er kommentatorerne. Desværre er lidt af gejsten dog gået af
dem, fordi alle efterhånden har fået sagt de samme ting for mange
gange.

En enkelt kommentator – Den kutteklædte hævner – forsøger sig dog med
noget nyt i forhold til min hadeside. Han har været inde på min
facebookprofil og når frem til at jeg har brugt hele 23 år på et
efteruddannelseskursus på Biblioteksskolen og en suppleringsuddannelse
på SDU. Det strejfer ham åbenbart ikke, at jeg måske har lavet en hel
del andet i de mange år. Sådan er der så meget at være glad for.

Men nu er det på tide at udløse spændingen og give karakterer for de
to præstationer. På en skala fra ét til seks kan SIADs hjemmeside
desværre kun snige sig op på et ettal. Den formår slet ikke at skabe
had til sit portrætoffer. Tværtimod begynder læserne at grine. Når der
alligevel gives ét point, er det for at belønne Anders Gravers store
anstrengelser. Kom igen, må vi sige. Og tag et kursus i fotoshop.

Uriaspostens hadeside bærer derimod præg af rutine. I samme ombæring
formår Kim Møller at producere hadesider mod kommunisten Oluf Unnerup
i anledning af dennes død samt mod Christian Lollike fra Caféteatret,
Birgit Petersson fra Abortrådet og Camilla Hersom. Vi er altså på det
jævne denne gang, og man tænker med længsel tilbage til hadesider mod
Rune Eltard-Sørensen og Chris Holmsted Larsen. Vi lander på en tréer.

Karaktererne herover er kun givet for den kunstneriske udførelse.
Indholdet er det desværre umuligt at vurdere, fordi der ikke er noget
substantielt indhold at bedømme.

http://www.p77.dk/samfund-mennesker/samfund/783-alt-for-stor-en-aere

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

15 svar til ALT FOR STOR ÆRE…

  1. Du overser sådan set den mest alvorlige anklage, som rettes mod din person.

    http://www.fyens.dk/article/766569:Svendborg–Ikke-en-krone-til-Halvorsen

    Nogle kommentarer?

  2. Anklagen er mest rettet mod dig.

    “Iscenesættelsen indebar, at manden fra Wiggers Park blev jagtet gennem området og i forbindelse med den senere anholdelse af Carsten Halvorsen udsat for truslen:

    – Du kan være glad for, at jeg ikke fik fat i dig, for så havde jeg skåret halsen over på dig, parteret dig og kastet dig for hundene.”

    Den anklage er et hovedpunkt hos Kim Møller. Nogen kommentar?

    • Så har du ikke fulgt med.
      Netop de famøse ord kunne politiets vidne ikke huske ordlyden af, da sagen kom for landsretten. Til gengæld er de suset rundt på højreeksteme blogs lige siden og er nu sidst brugt, da Forozeh Barafkan skulle fortælle, hvad truslerne mod hende lød på.

      Men 8 måneders frihedsberøvelse for at overtræde straffelovens § 266 blev det til. Desværre viste det sig at være to måneder mere, end der var lovhjemmel til, og derfor er grundloven faktisk overtrådt. Og det er mere alvorligt at overtræde grundloven end at overtræde straffeloven.

      Ikke at jeg dermed vil forsvare nogen af overtrædelserne.

      Men jeg ved ikke, hvad ovennævnte sag har at gøre med min ret til at anmelde Birgitte Sonsby for overtrædelse af § 266b. Men det kan du måske få Kim Møller til at forklare her på siden.

      • Anfægter du de øvrige anklager mod dig i artikeln? At du jagtede en mand, at du truede (ordlyden ufortalt), at du opsøgte din eks-kæreste med køkkenknive m.m.

        Kim Møllers indlæg retter alvorlige anklager mod dig. Hvis du har gjort, hvad du er blevet beskyldt for, så er dette en passende anledning til at vise anger. Hvis du ikke har gjort det, så er det en passende anledning til at benægte. Jeg forstår ikke at du går i detaljen med Kim Møllers mindre anklager, og fuldstændigt ignorerer den mest alvorlige af dem alle.

        Forklaring udbedes.

      • Lige for at sætte tingene på plads:
        1) Jeg skylder ikke dig nogen forklaring og forklarer det, der passer mig.
        2) Kim Møller har hverken kompetence, viden eller moral til at anklage mig.
        3) Du aner tydeligvis ikke noget om, hvad der foregik, men jeg opsøgte f.eks ikke min “eks-kæreste” med køkkenknive, og med hensyn til anger, så har jeg angret hundrede gange mere, end du kan forestille dig. Hvad tror du ellers man bestiller i et fængsel? Men det er længe siden nu.

  3. Hvis du henviser til en indlæg om dig, og hverken afviser eller kommenterer direkte på indlæggets suverænt mest alvorlige anklage, selv ikke efter direkte opfordring, så vælger jeg at tolke det som en anerkendelse af anklagens sandhedsværdi. Det være sig hermed gjort.

  4. Klovnemanden siger:

    Hvad havde Du forventet
    Du kører et had i tekst og tale mod Kim møller, Anders gravers, Pia Kærsgaards med flere.
    og så er det vel ikke så underligt at der også er menesker der tager afstand til dine historier og had.
    Jeg akseapterer til en hver tid at Du har valgt politisk parti samt at Du ytrer din meninger men Du er på ingen måde bedre end både shansen og Zølck som lige som dig selv stalker menesker og putter dem i en bås ud fra grupper de ytrer sig i.
    Deraf skriver i hvad i fortolker af andres meninger, i stedet for at starte en dialog
    og finde ud af hvad der menes i de udtagelser der skrives.
    Alle har jo demokratisk ret til at vælge parti
    Alle har jo ret til at frasige sig hvad man mener er skadeligt for sine omgivelser
    Alle har jo ret til at ytrer sine holdninger i tekst og tale og kun en dommer kan dømme en ytring
    Husk selvtægt er lige så kriminelt som enhver anden lovbrud.

    Men at nogen ikke kan lide dig gør dig ikke til offer, selv om du gerne vil være det, Den kloge ignorer de menesker de ikke kan sammen med
    Måske skulle du prøve det istedet for at begå samme dumheder som Shansen og Zølck

  5. Klovnemanden siger:

    Som yderliggående venstretosse som Du så må være eftersom Du kalder dem Du skriver om for højretosser.
    Ja du skriver nøjagtig som det passer dig men det giver jo ikke mening at beklage sig over at andre skriver om dig når Du nøjagtig har gjort det samme
    men det er typisk for rødfascistiske personer I mener kun holdninger gælder en vej på Dansk kaldes det ensporet
    Men fortæl mig lige Hvorfor har de du kalder højretosse ikke lov i din verden at have deres egene holdninger og ytrer dem ?
    Hvad gør dine holdninger og ytringer mere rigtige end deres ?

  6. Torbjørn Krebs siger:

    At venstre-ekstremist-tossen Halvorsen ikke fik tidsubestemt frihedsberøvelse, må bero på en fejl af de helt store.

  7. Klovnemanden siger:

    Du skriver Citat: En anmeldelse af to højreekstremistiske hadesider
    Så formodes det at din side er “En Venstreekstremistiske hadeside…..

    Hvis du ikke beklager dig så er Du godt nok dårlig til at formulerer dig forståelig For netop dette indlæg her gør Du dig til offer for at andre med deres ret ytrer en mening på lige fod med at Du ytrer din.

    Men kan kun slutte med at sige: God dag og hyg dig med din blok som i din verden er humoristisk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s