With God on their side..

Danske politikere står på nakken af hinanden for at lykønske Barack Obama med sejren i det amerikanske præsidentvalg. Ja, selv Søren Espersen – der til lettelse for alle nægtede at spise til middag med den kinesiske præsident Hu Jintao – har denne gang været positiv. Han støtter angiveligt valget af Obama på grund af dennes sociale profil. Om Mellemøstpolitiken er Espersen til gengæld tavs som en østers.

Men hvor Espersen tier, taler hans venner og meningsfæller i den israelske regering i højstemte vendinger. Premierminister Benjamin Netanyahu ønsker til lykke og udtaler, at ”alliancen mellem USA og Israel er stærkere end nogensinde”. Tak for kaffe, siger vi bare! Hvad lavede Netanyahu så i Romneys valgannoncer?

Begejstringen for Obama aftager i hvert fald klart, når man kommer ned i det israelske folkedyb og læser kommentarerne på Jerusalem Post.

En Guenzburg skriver: Ikke så smart, Amerika! Latinoerne gav Obama sejren, og USA er på vej til at blive bare endnu et latinamerikansk ”demokrati”. Den såkaldt liberale barnepigestats hjernetomme venstreorienterede er lykkelige. Lad os se, hvor glade de er om nogle få år efter økonomisk stagnation, voksende national gæld og fejhed i udenrigspolitikken. Israel må finde erstatning for  USA’s ”venskab”. USA er på støt kurs mod national nedtur.

Dan Wright skriver tilsvarende: Jeg mangler fuldstændig ord. Hvad helvede tænkte Amerika på, da de valgte denne ynkelige, koldblodige idiot? Hvis der kommer noget godt ud af det, er det, at Israel vil få tilfredsstillelsen ved at vide, at de der stemte på denne idiot officielt valgte Amerikas begyndende undergang.

Mere bekymret er Kevin Brent: Israel. Du må klare dig selv nu. Amerika findes ikke mere…

Han blive dog belært af  Sabapete:  Ikke helt. Vi har stadig den støtte vi behøver Ovenfra. Og tidligere nævne Dan White er “100 % enig.”

Vi andre kan så undre os over, hvad Israelerne skal med atomvåben, når de har Gud på deres side.

Interesserede kan more sig videre på: http://www.jpost.com/USPresidentialrace/Article.aspx?id=290840

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Halvorsen, Israel, Jerusalem Post, Obama, Romney, Søren Espersen, Valg i USA. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s