Efterspil på Dagø-disputten

Som nogle måske har opdaget, har min lille disput med Erik Dagø fået et efterspil.  Det startede allerede den 14. november med endnu en hadeside på Uriasposten (min tredje, minsandten!), og nu her i går fredag den 16. var der nedenstående indlæg i Stiften fra en Poul Erik Andersen, som kalder sig journalist.

Jeg gengiver hans indlæg i kursiv med mine kommentarer i parentes, og derefter kommenterer jeg hele forløbet til sidst.

”Langt de fleste dagblade har helt faste retningslinjer for deres debatsider, men det gælder helt tydeligt ikke FS, som ikke viger tilbage for at bringe perfide indlæg rettet mod navngivne personer. Indlæg, som intet overhovedet har med nogen form for debat at gøre.” (Her må læseren straks tænke på Dagøs sviner mod mig, som virkelig har givet genlyd. Men nej, det mener Poul Erik Andersen ikke)

Således i avisen onsdag 14. november, hvor redaktionen giver en Halvorsen spalteplads til at more sig med at hænge Pernille Bendixens personlige forhold og uden nogen form for antydning af dokumentation beskrive hendes kæreste som berygtet højreekstremist.”
(På Uriasposten foregår der en ophidset diskussion om borgerkrig eller ej mod muslimerne og de venstreorienterede. Hvis det ikke er højreekstremt, så ved jeg ikke hvad der er højreekstremt. Det er vel heller ikke et tilfælde, at PET har Uriasposten i kikkerten)

”Tidligere har debatredaktionen lagt spalteplads til direkte racistiske udgydelser fra selv samme Halvorsen, hvor han betegnede Pernille Bendixen og Rachel Adelberg Johansen som ”sure gamle jødekællinger”.  (Jeg kendte dem ikke på det tidspunkt, men det viste sig senere, at kun fru Johansen kan kalde sig jødisk, hvis hun vil. Derimod er de begge zionister, og det burde jeg selvfølgelig have kaldt dem. Men de er begge to nogle sure kællinger. De er også gamle begge to, men det skrev jeg ikke. Det må stå for Poul Erik Andersens egen regning)

”Da man må gå ud fra, at alle tilsendte indlæg læses grundigt igennem på debatredaktionen og derefter sorteres ud fra et væsentlighedsprincip, kan indlæg som de nævnte fra Halvorsen kun opfattes som betegnende for det niveau, chefredaktøren har besluttet skal gælde for avisens debatsider. Og det niveau er langt under lavmålet.” (Hvilket Poul Erik Andersen selv så udmærket demonstrerer)

Da jeg så Poul Erik Andersens læserbrev, kom jeg til at tænke på nogle af kommentarerne på Uriasposten, som også gerne så, at Stiftstidende lukkede munden på mig. Jeg ringede derfor til debatredaktionen og spurgte, om der havde været klager over mig.  Og det havde der. Faktisk flere oplyste den venlige debatredaktør, som samtidig så mindeligt bad mig om ikke, at svare på Poul Erik Andersens læserbrev.

Jeg var ellers fristet, og det er ikke min stil at lade et angreb hengå ubesvaret, men af hensyn til læserne blev vi enige om, at lade sagen dø her. Jeg kunne i øvrigt tydeligt fornemme, at den gode mand var presset. Der havde også en hel del været klager over mig tidligere…

Derfor stopper jeg sagen i Stiftstidende, men jeg har jo heldigvis denne velbesøgte blog, hvor jeg kan tage til genmæle.

Jeg kan godt tåle en sviner og har stået model til rigtig mange. Det må man være indstillet på, hvis man vil provokere nogle gange. Men det er dårlig debatstil, men det det snarere reglen end undtagelsen, når debattørerne kommer fra den ekstreme højrefløj. For mig at se fra kredsen omkring Trykkefrihedsselskabet for at være mere præcis. De prøver altid på det samme, nemlig at ramme en debatmodstander på vedkommendes integritet og troværdighed. Fuldstændig som om man var politiker og søgte et folkeligt mandat.

Men det er åbenbart ikke den eneste taktik, de benytter. De går også bagom kulissen og forsøger at klage en debattør ud, så de kan blive enerådende med deres hadpropaganda.

Det er simpelthen så usselt og fejt, som det kan blive. Det samtidig et forsøg på at kvæle den fri debat og styre meningsdannelsen. Og at metoderne ironisk nok kommer fra netop de samme kredse, som udadtil hidser sig voldsomt op over det, når deres egne ytringer overtræder straffeloven, viser ikke kun, at de er dobbeltmoralske. Det er i virkeligheden ren kynisme. De er såmænd ligeglade med, om de lyver udadtil, hvis det blot gavner deres eget modbydelige forehavende.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i § 266b, Dagø, hadpropaganda, Halvorsen, Højrefløjen, Kim Møller, Pernille Bendixen, Samfund, Trykkefrihedsselskabet, ytringsfrihed. Bogmærk permalinket.

Et svar til Efterspil på Dagø-disputten

  1. Pingback: Muppet Show-debat på Fyens Stiftstidende | DF-Nyt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s