Hvorfor…?

Skolemassakre

Rædselsberetningerne fra skolemassakren i Connecticut fortsætter med den ene gruopvækkende detalje efter den anden. Nu i dag kan man f.eks. læse, at alle de dræbte 20 børn i alderen seks eller syv år var ramt af mellem 3 og 11 skud. Våbnene var gerningsmandens egne.

Samtidig melder det uundgåelige spørgsmål sig igen og igen: Hvordan kunne det ske? Eller: Hvordan kunne det ske her i vores fredelige lille by, som en af de indbyggerne siger. Vantro, rædsel og undren lyser ud af reaktionerne.

Gerningsmanden, som formodentlig var den 20-årige Adam Lanza, er beskrevet som en stille fyr med autistiske træk og personlighedsforstyrrelser. Det er i hver fald nogle af de diagnoser, der har været nævnt. Og man tror dem gerne. For hvad kan formålet være med denne modbydelige ugerning? Det kan kun findes i sindets mørkeste afkroge.

Men det rejser til gengæld et nyt spørgsmål: Hvor skal ansvaret placeres, når gerningsmanden var sindssyg? Nogle amerikanske kommentatorer har allerede peget på øgede sikkerheds foranstaltninger og bevæbnede vagter. Vi taler her om skoler for børn i alderen 6 – 10 år. Skal de forvandles til fæstninger? Ja, det bliver formentlig løsningen.

Her må man som europæer tage sig til hovedet og spørge: Hvordan i alverden kan en sindssyg person lovligt besidde tre dødsensfarlige automatvåben? Det forekommer fuldstændig absurd i vores verden, men ikke i USA, hvor retten til at bære våben også gælder civile. Og det er hér, amerikanerne bør begynde deres selvreflektioner.

USA er stadig ikke et moderne, civiliseret samfund på to områder. Det ene gælder våbenlovgivningen, hvor den magtfulde våbenlobby selvfølgelig burde hægtes helt af og amerikanerne afvæbnes, som det skete herhjemme efter krigen. Det andet område er straffesystemet, som bygger på forældede filosofier om hævn, gengældelse og dødsstraf.

Der er således ganske jordnære grunde til at vi oplever endnu en skolemassakre i USA. Og det ved de fleste også godt. Men det handler helt grundlæggende om mod og vilje til at løse problemet. Det kunne Villy Søvndal passende gøre opmærksom på, næste gang han besøger Washington. Det er i høj grad i amerikanernes egen interesse.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i ansvar, Cinneticut, dødsstraf, Halvorsen, sindssyge, Skole massakre, USA, våbenlovgivning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s