Ahrendtsen “frikendt” efter 15 måneders betænkningstid

Ahrendtsen video

I går 17. december fik jeg brev fra Fyns Politi. Det var et svar på min anmeldelse af DF´eren Alex Ahrendtsen for overtrædelse af straffelovens § 266b. Jeg havde nemlig anmeldt hans provokerende valgvideo ”En dag i Vollsmose” fra september 2011. Svaret har altså været et år og tre måneder undervejs. De har åbenbart ikke travlt i politietaten.

Nå, men statsadvokatens grundige overvejelser munder ud i, at efterforskningen vil blive standset. Det var også på tide, vil nogen måske mene. Begrundelsen er ikke overraskende, at statsadvokaturen ved Lars Ole Pedersen finder, at der ”ikke er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.” Ifølge statsadvokaten har valgvideoen nemlig ikke ”et sådant indhold, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens 266b”.

Denne afgørelse tager jeg naturligvis til efterretning, men jeg er ikke enig i den fortolkning af valgvideoen, som statsadvokaten bygger sin afgørelse på. Der står:

”I valgfilmen retter en person, som taler med karikeret arabisk accent, henvendelse til Alex Ahrendtsen på et offentligt sted i bydelen Vollsmose i Odense. Samtidig med, at samtalen mellem personen med accent og Ahrendtsen finder sted, bliver en anden person, der fremstår som en ældre kvinde, overfaldet i baggrunden af en tredje person, der fremstår som en yngre mand. Denne overfaldsmand har en hætte trukket over hovedet og ses kun bagfra. Den pågældendes hudfarve eller etniske oprindelse fremgår ikke af filmen”.

Min påstand er, at voldsmanden kun kan forstås som en arabisk person. Ellers giver valgvideoen simpelthen ikke mening. Prøv for eksperimentets skyld at se videoen med de briller på, at den ældre dame (som vistnok er Ahrendtsen egen mor) bliver overfaldet af en etnisk dansker.

Ahrendtsen har klogelig selv slettet videoen, men jeg har fundet den på TV2. Her kan man selv se videoen og sammenholde den med statsadvokatens fortolkning:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-43105508:dfer-ked-af-at-blive-kaldt-racist.html

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Alex Ahrendtsen, anklagemundigheden, § 266b, DF, hadpropaganda, Halvorsen, Politi, TV2, ytringsfrihed. Bogmærk permalinket.

3 svar til Ahrendtsen “frikendt” efter 15 måneders betænkningstid

  1. Pingback: Ahrendtsen IKKE frikendt efter politianmeldelse | DF-Nyt

  2. Pingback: Efterspil på Ahrendtsen-sagen | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s