Efterspil på Ahrendtsen-sagen

Ahrentsen 4

Som det vil være læserne af nærværende blog bekendt, fik jeg allerede 17. december meddelelse om, at Fyns Politi ikke ville sigte Alex Ahrendtsen fra DF for overtrædelse af straffelovens §266b. Denne nyhed er der i dag 12. januar – knapt en måned senere – kommet en større artikel ud af i Fyens Stiftstidende med overskriften ”Ahrendtsen vinder sag”.

Dette må vel siges at være en sandhed med modifikation. Allerede i forbindelse med mit blogindlæg om sagen ”Ahrendtsen frikendt efter 15 måneders betænkningstid”, gjorde Carl-Erik Zølck fra DF-Nyt mig opmærksom på, at Ahrendtsen netop IKKE var blevet frikendt, fordi sagen slet ikke ville blive rejst. Hvilket jeg selvfølgelig måtte give ham ret i, og dermed burde den sag være ude af verden i og med, at jeg ikke havde tænkt mig at klage over afgørelsen.

Så når Stiften nu slår sagen stort op med forsideatikel og to-siders artikel på side 2 og 3, må det være fordi Ahrendtsen selv har henvendt sig til avisen for at få omtale. Dette indtryk bekræftes af, at Ahrendtsen i forbindelse med artiklen har stillet op udelukkende til ære for fotografen under den famøse vejbro, hvor Ahrendtsen ved folketingsvalget i 2011 fik indspillet den valgvideo, som sagen drejer sig om.

Samtidig bekendtgør Ahrendtsen over for journalisten, at ”det er en kæmpesejr for borgernes ytringsfrihed og for mig, fordi jeg hele tiden har fastholdt, at videoen ikke har noget racistisk indhold”. Nu blev der som sagt ikke nogen retssag ud af det, men det forhindrer ikke Ahrendtsen i at fremture med sine kæpheste: § 266b bør afskaffes, det er omkostningsfrit at anmelde for overtrædelse af § 266b og det er politisk chikane.

Til disse bemærkninger vil jeg gerne tage til genmæle:

1. Det racistiske indhold i valgvideoen. Der er ikke noget racistisk eller nogen overtrædelse af §266b i udtale ”kriminelle indvandrere skal ud”. Det er ikke engang kontroversielt, for det er desværre gældende domstolspraksis. Overtrædelsen af § 266b ligger som jeg tidligere har påvist på billedsiden, hvor den fiktive overfaldsmand kun kan forstås som araber/indvandrer. Ellers giver videoen ikke mening.

2. § 266b bør afskaffes. Denne paragraf fortsætter Ahrendtsen demagogisk med at omtale som en paragraf, der kun handler om racisme. Dette uanset, at paragraffen OGSÅ handler om diskrimination på grund af nationalitet, etnisk baggrund, religion og seksuel orientering. Der er sjældent tale om decideret racisme i debatten, men derimod diskriminerer især DF ofte på baggrund af etnisk baggrund (somaliere og arabere) og religion (muslimer). Derfor bør § 266b bevares og strafferamme skærpes, så det minimum kommer til at koste 30 dages fængsel at overtræde paragraffen.

3. Det er omkostningsfrit at anmelde overtrædelse af § 266b. Ja, hvad ellers? Er det ikke en borgerpligt at anmelde overtrædelser af straffeloven? Desuden anmelder jeg næsten udelukkende politikere for at overtræde paragraffen. Det er fordi, der efter min mening påhviler magthaverne særlige forpligtelser til at overholde landets love. Hvad der ellers let vil kunne friste dem til magtmisbrug som f.eks. at udnytte deres særlige stilling og lette adgang til medierne til at drive hetz mod minoritetsgrupper.

4. Politisk chikane. Her spiller Ahrendtsen ”offerkortet” som den forfulgte uskyldighed. Han tænker ikke på, at jeg ikke har glippet med et øje, når han fører sig frem som kulturpolitisk ordfører for DF, selv om jeg bestemt heller ikke er enig med ham på dette punkt. Det er først når han og andre hetzer mod mindretals grupper, at jeg reagerer. Og det vil jeg blive ved med, skal jeg hilse og sige.

I øvrigt fremgår det af artiklen, at der udover mig har været to andre anmeldere af valgvideoen. Så vi er i hvert fald tre mennesker, der uafhængigt af hinanden har følt vores retsbevidsthed krænket af Ahrendtsen.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Alex Ahrendtsen, anklagemundigheden, § 266b, DF, Fyens Stiftstidende, hadpropaganda, Halvorsen, racisme, ytringsfrihed. Bogmærk permalinket.

7 svar til Efterspil på Ahrendtsen-sagen

  1. Lars Jacobsen siger:

    Carsten Halvorsen.
    Vær opmærksom på at når anklagemyndigheden ikke finder grundlag for at rejse sigtelse mod Ahrendtsen, så er der tale om den pureste frifindelse man kan få.
    På det grundlag må jeg konstatere at dine øvrige bemærkninger om Ahrendtsen i flere offentlige fora efter min opfattelse læner sig meget kraftigt op ad strafbar ærekrænkelse.
    Læs og forstå: “§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”
    – Iøvrigt meget passende at denne § følger efter § 266b, hvilket skulle gøre det svært at overse den.
    Venlig hilsen,
    Lars Jacobsen.

    • Lars Jacobsen
      Jeg går ud fra, at du er den politimand, der i sin tid blev dømt for at overtræde § 266b, og og at du derfor i modsætning til så mange andre ved, hvad du taler om.
      Men jeg er ikke enig med dig i din opfattelse af, at der er tale om den pureste frifindelse, når anklagemyndigheden vælger at stoppe efterforskningen. Tværtimod mener jeg som Zølck, at vi derved mangler en reel afklaring på spørgsmålet. Ahrendtsen kan ikke påberåbe sig nogen sejr, for retssagen fandt aldrig sted.
      Jeg har i øvrigt hæftet mig ved, at anklagemyndigheden inden for ganske få dage tog stilling til to andre sager vedr. §266b, nemlig Sonsby-sagen og bødeforlægget mod Firozeeh Bazrafkan, der var tiltalt for ytre det samme, som du blev dømt for i sin tid. I betragtning at, at det tog anklagemyndigheden 15 måneder at behandle sagen om Ahrendtsen, er der således overvejende sandsynlighed for, at de tre afgørelser er blevet koordineret fra centralt hold.
      Mht. § 267 er den så vidt jeg husker omfattet af privat påtale, og det er altså op til Ahrendtsen at rejse en sag mod mig, hvis han føler sig krænket. Jeg tror ikke, at han ville vinde en sådan sag, men du må meget gerne komme med eksempler på ærekrænkende udtalelser fra min side om Ahrendtsen, hvis jeg skulle have overset noget.

  2. Lars Jacobsen siger:

    Carsten Halvorsen.
    Man har advaret mig mod din dumstædighed og din kedelige tendens til at hænge folk ud for hvad der sådan lige falder dig ind.
    Din beklikkelse af anklagemyndigheden minder sandelig også om noget, man kan læse om i § 267.
    Angående eksempler på ærekrænkende udtalelser, ser det bestemt ikke ud til at jeg behøver hjælpe dig på vej.
    Og NEJ. Jeg er aldrig blevet tiltalt eller dømt for noget. Er DU?
    Venlig hilsen,
    Lars Jacobsen.

    • Allerførst: Jeg er godt klar over, at jeg er kommet til at forveksle dig med Lars Kragh Andersen, som jeg faktisk har ondt af, fordi hans overtrædelse af § 266b kostede ham langt mere end f.eks. Langballes. Han blev nemlig fyret.
      Dernæst så er der forskel på at “beklikke” anklagemyndigheden, som du skriver, og på at kritisere den, hvad jeg faktisk heller ikke gør. Men jeg tillader mig at være uenig med den i fortolkningen af Ahrendtsens valgvideo.
      At du ikke kan komme med eksempler og i stedet angriber min person tager jeg som tegn på, at du ikke har argumenter og eksempler at komme med.
      Endelig så JA, jeg er blevet dømt 6 måneders fængsel for at overtræde § 266 – med rette! Derfor kan jeg med større ret end de fleste kræve strengere straffe for at overtræde § 266b.

  3. “Allerførst: Jeg er godt klar over, at jeg er kommet til at forveksle dig med Lars Kragh Andersen, som jeg faktisk har ondt af, fordi hans overtrædelse af § 266b kostede ham langt mere end f.eks. Langballes. Han blev nemlig fyret.”

    Øøøh nej…!

    “Lars Kragh Andersen gjorde sig første gang bemærket i 2010, da han i forbindelse med sit arbejde som politibetjent ville kigge den anden vej, hvis han antraf personer i besiddelse af narkotika. Lars Kragh Andersen undgik en fyring, men sagde selv sit job op senere.”

  4. Pingback: Pernille Bendixens politiske hykleri | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s