SIAD´s fuser

SIAD jødestjerne

Når Fanden bliver gammel, går han i kloster, siger ordsproget. Måske gælder det også for Anders Gravers fra den højreekstreme forening Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD). Tilsyneladende har den seneste tids moralske panik om mobning af jøder på Nørrebro blødgjort hans ellers så stenhårde nationalistiske hjerte.

Det fik ham i hvert fald til at bebude en demonstration på Nørrebro under mottoet ”I dag er vi alle jøder”, hvad han så mente med det. Det melder historien intet om, men måske har SIAD fået en aftale med Mosaisk Trossamfund om en 24 timers konvertering. I så fald kan man nok let forestille sig Gravers lettelse, når han igen kan vende til sine fædres tro. Omvendt er det faktisk en kreativ nytænkning som jo åbner op for én-dageskonverteringer til andre trosretninger. Tør man således tænke den kætterske tanke, at Anders Gravers en dag bankede på hos Islamisk Trossamfund og bad om et 24 timers abonnement. Det må vel svare til at slå sig på den venstre hånd med en hammer for at nyde, hvor dejligt et er, når man holder op.

Nå, tankerne løber af med mig. Tilbage til demonstrationen, som blev afholdt i dag på Søtorvet og annonceret med skilte, flag og de sædvanlige megafoner. Ifølge arrangørerne forventedes antallet af deltagere at svare til dem, ”som mener at jøderne skal have lov til at bo i Danmark”. Der kom ca. 350, men de viste sig at tilhøre en moddemonstration fra Antifascistisk Aktion. Der var også flere hunde betjente til stede. Men der var kun sølle 30 ”jøder for en dag”, og de var påfaldende stille. En lille forfrossen skare, faktisk. Anders Gravers fik ikke brug for sin velkendte megafon og både skilte og flag var det småt med. Jeg så kun et finsk flag, men ikke vort kære nationale symbol. Det var den rene jammer.

Nu skal man ikke sparke til en mand, der ligger ned, og SIAD skal selvfølgelig også have lov til at demonstrere og opføre deres lille act, hvornår de vil. Men, men, men. Jeg kan altså ikke lade være med at more mig hjerteligt over, hvor håbløst uprofessionelle de er i SIAD, og endnu mere over, hvor få de er, og hvor fantastisk upopulære, de er her i Danmark. Tænk at være så afskyet. Det burde sætte et par overvejelser i gang hos de højreekstremister, der fantaserer om borgerkrig. Det bliver vist også en fuser.

SIAD demo

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Anders Graversen, hadpropaganda, Halvorsen, Højrefløjen, islam, jøder, moralsk panik, Politi, racisme, Stop Islamiseringen af Danmark. Bogmærk permalinket.

7 svar til SIAD´s fuser

  1. Ivan Tønder siger:

    Jeg synes heller ikke Danmark skal islamiseres. Jeg ønsker ikke Danmark lavet om til et Egypten eller Saudiarabien, sådan kulturmæssigt. Så et eller andet sted burde jeg vel kunne få sympati for SIAD. Men, det er eddermame farligt at demonstrere sammen med dem. Der kommer altid et i forhold deres eget antal overvældende antal voldspsykopater fra det såkaldte “Antifascistisk Aktion” og 32 af dem blev da også anholdt af politiet. Det kunne da godt være at jeg ville være med, hvis fascisterne blev væk. SIAD består af nogle modige mennesker!

    • Det er dit synspunkt, som jeg ikke er enig i.
      Jeg er heller ikke enig i, at Anders Gravers lille flok er modige. Det er det ikke, når man stiller op under massiv politibeskyttelse.

  2. Man kan godt have ondt af SIAD, fordi de mest består af unge forvirrede mennesker. Men endnu mere ondt, synes jeg man skal have af dig. At indirekte forsvare bøller der kun er der for balladens skyld, viser jo bare at du ikke har fattet en skid. At slikke middelagtige kulturer i røven, viser jo bare at du ikke kan se ud over et “Radikal korrekt budskab”.

  3. ilhan siger:

    Tak. har efterhånden fulgt med i dine skrivelser, og må indrømme at du får smilet frem i mig. gode saglige artikler, med en varieret fanskare og ikke mindst god humor “men måske har SIAD fået en aftale med Mosaisk Trossamfund om en 24 timers konvertering” lol (sidder faktisk med en Israeler nu og griner over SIADS logik, med at de gerne vil være jøder) Dvs. logikken dikterer at når det en dag i den lyse fremtid på mirakuløst vis, bliver mainstream eller politisk korrekt at være muslim, så vil islamisk trossamfund være mere end villige til at dele 24 timers kort ud, og hvis du i mellemtiden måtte dø, så er du også garanteret martyrdom………. Dette er intet mindre end politisk prostitution med en happy ending.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s