En rigtig sviner

Smædeartikel

Det er ikke det bare sjov, alt sammen. I går var jeg ellers så glad, fordi jeg var blevet ringet op af Politiken, som ville bringe mit indlæg om DFs apartheidstyre her fra bloggen. Men glæden varede kun til jeg intetanende åbnede Stiftstidende og straks faldt over ovenstående perfide angreb på min person.

Læserbrevet er skrevet af en Finn Møller-Olsen, som jeg ikke kender, bortset fra enkelte mindre diskussioner på debatsiderne. Men han er vist tidligere direktør for en virksomhed, der hed Tre-For og kom på et tidspunkt kom på kant med bestyrelsen. Derudover er han vist medlem af et debatpanel på Stiftstidende. Antagelig fordi han er aktionær i Mediehuset. Sådan er det jo ofte.

Finn Møller Olsen

Først blev jeg lamslået, men så skrev jeg et rasende svar, som jeg dog endte med at kassere til fordel for denne mere saglige replik, som jeg så går og venter på offentliggørelsen af:

Finn Møller-Olsen finder det 6.3. åbenbart vigtigt at indvie læserne i, at jeg har PTSD. Noget som ifølge Møller-Olsen har gjort mig til en bitter mand, der” jagter alle efter racismeparagraffen” (266b). Jeg ved ikke lige, hvad Møller-Olsen kender til mig og mit liv, men det kan ikke være meget, for jeg har altid holdt mig på afstand af typer som ham.
Han beskylder mig også for at have tillagt ham alle mulige ”racistiske karaktertræk” i en tidligere debat. Hvad jeg faktisk er meget forsigtig med, fordi her trods alt findes ret få egentlige racister. Men nu har jeg undersøgt sagen og fundet mit gamle læserbrev frem, som jeg hermed gengiver i let forkortet udgave for dokumentationens skyld:

”Mit gundsynspunkt, som også er blevet bekræftet gennem hele debatten, har i øvrigt været, at islamofoberne ikke har forstand på symboler, og det er grunden til, at de kommer så galt af sted, når de skal diskutere symbolværdien af et muslimsk tørklæde. ….Deres mangel på forståelse for symboler er åbenbart også forklaringen på deres primitive og naive fortolkning af koranen, hvor løsrevne citater vilkårligt bruges i argumentationen mod islam. Det har ikke meget med rationel kritik at gøre. Det er såmænd bare snæversyn og fordomme. Dertil kommer, at islamofoberne ikke skelner mellem dybt kriminelle handlinger som f.eks. terrorisme og æresdrab og helt legale kulturelle udtryk som f.eks. muslimsk påklædning og spisevaner. Det hele blandes sammen i én stor konspirationsteori, hvor den vestlige civilisation er truet af en snigende islamisering.”

Som det fremgår, beskylder jeg ikke Finn Møller-Olsen eller hans ligesindede for ”racistiske karaktertræk”. Jeg beskylder dem for dårlig argumentation og dårlig tænkning. Så også på dette punkt er Møller-Olsen fuld af løgn.

Så kan jeg ikke lade være med at undre mig over tidspunktet. Mit læserbrev er fra 7.1.2011 – altså for over to år siden. Dertil kommer, at jeg ikke har været aktiv på debatsiderne de sidste 14 dage. Og så dukker der uden varsel op den mindst saglige og mest personrettede sviner mod en person, som vist nogensinde har stået i debatsiderne på Fyens Stiftstidende. Hvorfor? Og hvorfor nu?

Er det ikke snart på tide, at folk som Finn Møller-Olsen holder op med ad hominem argumenter? Brug bolden Finn!

Som et kuriosum kan nævnes, at da jeg ledte i Finn Møller-Olsens fotogalleri på Google, fandt jeg nedenstående foto af Kim Møller som stammer fra min blog. Er det et tilfælde?

Kim Møller sort hvid

Stiftstidende bragte mit indlæg i dag 11. marts. Så må vi se, om der kommer reaktioner.

Finn Møller-Olsens reaktion kom i dag 13. marts. Han skriver:

Ævl
Hermed lover jeg på spejderære, at jeg aldrig fremover vil trætte avisens læsere med bemærkninger eller kommentarer til noget som helst skrevet af Carsten Halvorsen fra Assens.
Yderligere ævl fra hans side vil derfor ikke være fremprovokeret af mig, men må alene tilskrives debatredaktionens brede tolerance med hensyn til hvilken åndelig føde, man vil berige sine læsere med.
Finn Møller Olsen, Paaskestræde 14, Odense.

Men andre ord kunne Finn Møller-Olsen kunnet have nøjes med blot at skrive: ÆV!!!
Stiftstidendes flinke debatredaktion har dog givet ham et plaster på såret i form af et debattørportræt, hvor han beskrives som en “selvtillidsfuld debatør”. Det er ham såmænd vel undt.

Advertisements

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i § 266b, Finn Møller Olsen, Fyens Stiftstidende, Halvorsen, hetz, Kim Møller, ytringsfrihed. Bogmærk permalinket.

Et svar til En rigtig sviner

  1. Pingback: halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s