Konen med æggene

Konen med æggene

Her i Assens døjer vi med sloganet ”Vilje til vækst”. Jeg skriver ”døjer”, fordi kommunen måske har viljen, men absolut ikke evnen til at skabe vækst. Her kunne de lære noget af dem ude i Odense, som nu vil omdøbe Odense Flyveplads til H.C. Andersen Airport. Se det er der potentiale i! Turisterne og ikke mindst de pengestærke kinesere vil elske det, og arbejdspladserne kommer til at blomstre. Ingen tvivl om det.

Men Odense bør ikke stoppe her. Den initiativrige by kan lige så godt tage skridtet fuldt ud og omdøbe sig selv til Hans Christian Andersen Town. Manden er jo barnefødt i byen. Kan det blive mere autentisk? Samtidig kunne man omdøbe Skt. Knuds Kirke til Saint Hans Christians Church. Hér blev han konfirmeret og hér blev han inspireret til eventyret om De Røde Sko. Det nye sygehus kunne man ligervis kalde Hans Christian Andersen Memorial Hospital. Ja, ganske vist har han ikke været indlagt der, men det ville han jo have været, hvis han havde levet i dag og været syg. Jeg kan love jer, at patienterne vil strømme til.

Og Fyn – hvorfor skal det stadig hedde Fyn? Ingen ude i verden ved, hvor Fyn ligger. Næ, hvis vi i stedet omdøbte øen til Hans Christian Andersen Land, så vil de få øje på os. Selvfølgelig ikke at forveksle med det planlagte H.C. Andersen-land, som der naturligvis også skal være plads til. Turisterne vil vælte ind og investorerne vil stå i kø for at få lov til at øse penge ud over os. Og så skal vi vide at knejse med nakken….

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, Uncategorized og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s