Pulsen i Assens ligger øde hen.

Pulsen

HVOR LIGGER det mest øde sted i Assens kommune? Det er ikke en yderlig del af Helnæs eller en gudsforladt mark ved Tommerup, hvis det er det, man tror. Nej, det mest øde sted er faktisk området lige bag ved det nye rådhus, også kaldet Pulsen. Der kommer aldrig en sjæl, end ikke en forkølet hundelufter kan man få øje på.

KOMMUNENS DIREKTION med kommunaldirektør Henning Qvick i spidsen havde ellers store forventninger knyttet til Pulsen. Alene navnet indikerer jo, at stedet skulle syde af pulserende liv og aktivitet. Der er røde løbebaner, legeredskaber, springvand og runde installationer, som man kan gå rundt i. Men alt sammen til ingen nytte.

DER ER EN ENORM kontrast fra dette skue og til den vision, arkitekten solgte sit projekt på, som man kan læse det på kommunens hjemmeside:
”Fra man svinger ind på rådhuspladsen på sin cykel, tæt forbi skorstenspiben, og der letter en flok duer, står det klart at man befinder sig et helt særligt sted. Det er ikke svært at føle sig hensat til fantastiske rådhuspladser som Markuspladsen i Venedig eller Piazza del Campo i Siena. Under store stofmarkiser nyder ”assenesere” da også en kop morgenkaffe mens dagens avis studeres og duerne basker vildt.”

HOLD DA KÆFT! Og den smøre hoppede bonderøvene i direktionen på. ”Duerne basker vildt!” Jatak, skal vi have. Ikke engang en duelort kan man få øje på. Der er totalt øde og forladt. Og midt i det hele står så skorstenen, der er alt, alt for stor, når man er tæt på, men kun en sort streg, når man ser den på afstand.

DER ER HER TALE om en fejlinvestering af enorme dimensioner. Ingen har åbenbart tænkt den indlysende tanke, at befolkningsunderlaget og turisttilstrømningen er uendelig langt mindre i Assens end i Norditalien. Kommunen er blevet taget ved næsen af smarte arkitekter og konsulentfirmaer. De har skam fået deres penge, men tilbage står vi med et gigantisk monument over kommunens uduelighed.

Assens kommmune oplyser selv, at Pulsen har kostet ca. 23 mio kr.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i arkitektfirma, Assens, byråd, fejlinvestering, Finn Brunse, Halvorsen, Henning Qvick, kommunevalg, Pulsen, skorsten, uduelighed. Bogmærk permalinket.

2 svar til Pulsen i Assens ligger øde hen.

  1. Pingback: Bogense vs. Assens | halvorsensk

  2. Pingback: Sådan ødelægger man en by | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s