Hvorfor går det galt for Assens – et eksempel

Gl Byvåben

Hvis man skal prøve at forstå, hvorfor det er gået så galt for Assens Kommune efter kommunesammenlægningen i 2007, så kan det måske være lærerigt at bruge lidt tid på sagen om byvåbnet.
Helt tilbage i middelalderen har byvåbnet for Assens Købstad været Agnus Dei, som man kan se ovenover. Det betyder Guds Lam og hentyder til Jesus, der gennem sin død tog vore synder på sig, men som samtidig genopstod og derved overvandt døden og sikrede menneskene det evige liv efter døden. Alt sammen ifølge den kristne og især den katolske liturgi. Agnus Dei er altså et af de allerkraftigste kristne symboler.

Hvis man ser på byvåbnene for de øvrige købstæder på Fyn (det kan man f.eks. gøre i den gamle byrådssal i Assens) så har de typisk noget med sejlads og handel at gøre. Undtagen Assens og Odense, hvor sidstnævnte som bekendt har helgenen Skt. Knud som byvåben. Men begge byvåben, der relaterer til den katolske kirke. Bemærkelsesværdigt nok er Odense og Assens også de eneste købstæder der rummer gotiske katedraler. Faktisk er Vor Frue Kirke i Assens kun ganske få meter kortere end Skt. Knuds Kirke i Odense.

Det underlige er, at i middelalderen var Assens ikke nogen stor eller rig by. Og alligevel var der åbenbart midler til at opføre en stor katedral i byen. Til gengæld gik kvægdrifterne fra Odense til Assens og videre derfra over Lillebælt til Hadeslev, hvor der også er en domkirke. ned mod det nordlige Tyskland. Og omvendt kom nye kulturelle strømninger fra Europa med den modsatte vej. Måske har mængderne af slagtekvæg været med til at forlene Assens med offerlammet som byvåben. Men det er næsten utænkeligt, at den katolske kirke ikke også har været inde over og måske også har været interesseret i at få placeret tre katedraler på kvægruten, nemlig i Odense, Assens og Haderslev.

Det var en længere smøre som havde til formål at vise, hvor tæt Assens gamle byvåben er vævet ind i byens og kirkens århundredlange historie. Byvåbnet findes ydermere i en glasmosaik i koret til Vor Frue kirke, og herunder er byvåbnet f.eks. som et seglmærke som øvrigheden i Assens har brugt fra 1591.

byvåben 1591

Men sådan skulle det ikke blive ved med at være. Allerede før 2007 var det daværende ”sammenlægningsudvalg” med Finn Brunse og Henning Qvick i spidsen gået i gang med at få udformet et nyt byvåben i samarbejde med et reklamefirma. Man havde dog i overensstemmelse de moderne ledelsesprincipper, som direktionen – officielt – bekendte sig til indkaldt en fokusgruppe til at hjælpe politikerne og direktionen med at finde ud af hvordan det skulle se ud. Nu var det dog ikke sådan at enhver kunne få lov til at komme med i fokusgruppen. Vi var dengang adskillige debattører, som forgæves prøvede at komme ind i gruppen for at forsvare det gamle byvåben.

Alligevel viste det sig, at der faktisk var flest stemmer for det gamle byvåben. Så i stedet greb direktionen til de taktisk/juridiske spidsfindigheder, den siden har brugt ved så mange lejligheder for at få sin vilje igennem. Ganske vist, sagde man, var der flest stemmer for det gamle byvåben, men der var to andre forslag til et nyt byvåben, som havde fået flest stemmer – tilsammen vel at mærke. Ergo burde man vælge mellem de to nye forslag og droppe forslaget om det gamle byvåben. Og sådan blev det. Resultatet blev det totalt ligegyldige og sjælløse designerlogo, som kommunen bruger nu. Jeg floves, hver gang jeg ser det.

Nyt byvåben

Historien viser, hvordan direktionen manipulerer for at få sin vilje igennem. Men den viser også, at direktionen hverken dengang eller nu har været sin opgave voksen. Man er gået til opgaven ud fra en forestilling om at starte fra scratch. Alt gamle skulle ud, og alt skulle være nyt. Ny Assens Kommune skulle det hedde og nyt rådhus skulle der bygges, ja der skulle faktisk bygges en helt ny bydel på Daniscogrunden. Over for dette kan man stille en planlægningsstænkning, der først tager stilling til ,hvilke værdier – herunder ikke mindst kulturelle – der er værd at bevare og udvikle. Det kan kloge kommuner spare rigtig mange penge på og samtidig koncentrere midlerne om at udvikle supplementer til de eksisterende værdier.

Men det kræver, at man råder over folk, der ved, hvad de har med at gøre. Og det er ikke tilfældet i Assens. Her famler man rundt i blinde.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, byvåben, Finn Brunse, Halvorsen, Henning Qvick, kommunevalg, manipulation, slogan, uduelighed, Uncategorized, Vilje til vækst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s