Fænomenet Udvikling i Assens Kommune

Kirkegaard

Den 200-års jubilerende filosof Søren Kierkegaard nåede i sit korte liv at udtale sig om mangt og meget, herunder også om fænomenet kærlighed, hvor han kom med denne beske kommentar: ”Det er med kærligheden som med skildpaddesuppe. Alle taler om den, men de fleste nyder den kun forloren”.

Det samme kan man efterhånden sige om fænomenet udvikling. Især inden for det kommunale område. Alle, der vil gøre en god figur, er varme fortalere for udvikling. Således også i Assens, hvor man allerede i 2005 var i gang med at forberede kommunesammenlægningen på Tobaksgården, der dengang rummede selve kulturhuset og Team Vestfyn med både erhvervsråd og turistforening.

Udviklingen var dengang baseret på en stærk akse mellem erhverv og kultur, men desværre blev erhvervsdelen hurtigt koblet af, da den daværende visionære og dynamiske direktør blev fjernet og erstattet med en totalt initiativløs mand. Turistforeningen nedlagde sig selv, og med kommunesammenlægningen blev Team Vestfyn også nedlagt og erstattet af det såkaldte Udviklingsråd. Siden er der ikke rigtig sket noget.

Tværtimod kan man vel næsten sige. Befolkningstallet – og dermed skattegrundlaget – er gået tilbage, butikkerne lukker, og virksomhederne lukker eller flytter. Senest er en af kronjuvelerne kan man vel sige, nemlig Interacoustics, flyttet og endnu flere er blevet arbejdsløse. Til gengæld er antallet af kommunale tryksager, planer og politikker eksploderet. Foruden alle mulige møder og dyre konferencer. Det er uoverkommeligt at nævne alle, men et par stykker fortjener at blive trukket frem.

Brunses vækst

Her kan vi ikke lade være med at nævne Assens Kommunes efterhånden ikke helt nye slogan ”Vilje til vækst”, som det har kostet kommunen 22.000 kr. at få et reklamefirma til at finde på og ca. 300.000 kr. at implementere. Nu er der absolut ikke noget unikt ved, at Assens Kommunen har vilje til vækst. Det har ifølge Dansk Industri samtlige kommuner her i landet, og helt konkret har både Guldborg Kommune og Hanstholm Havn nøjagtigt samme slogan. Det er altså ikke særlig originalt. Men det er heller ikke særlig gennemtænkt. For det er jo med til at afsløre, hvor dårligt det i realiteten går for kommunen med at leve op til sine egne målsætninger.

Kommunens erhvervspolitiske armod blev således udstillet i al sin ynkelighed, da direktør Chris Wirstad fra Led-fabrikken ifølge Fyens Stiftstidende 11. juni spurgte byrådet, hvorfor en virksomhed dog skulle vælge at lokalisere sig i Assens kommune. Ingen af de ærede medlemmer eller kandidater formåede at komme med et klart eller fornuftigt svar – for slet ikke at tale om en samlet udmelding på dette for vor kommune ellers så vigtige område, hvor der er brugt uendelig megen tid og papir på at udarbejde politikker. De må vel have glemt dem. Det minder faktisk om frierne i Klodshans, der heller ikke kunne tale for sig men nøjedes med at sige: Hvad be – hvad!

Et andet led i ledelsens udvikling af Assens Kommune er kommunens såkaldte ”Innovationsstrategi” med en storslået en vision for noget, man kalder det aktive medborgerskab. For uindviede kan vi afsløre, at innovation betyder fornyelse, og det er et ekstra fint ord for udvikling af en organisation. Det aktive medborgerskab er også et udtryk direktionen og sikkert nogle konsulenter har fundet på – vel at mærke uden at inddrage borgerne først. Men det går konkret ud på, at borgerne skal vænne sig til at arbejde gratis for kommunen. Eller det som man i andre kommuner simpelthen kalder en frivillighedspolitik. Forskellen er, at i de fleste andre kommuner har man fattet, at skal man have folk til at arbejde frivilligt, så skal de kunne se en mening med det, og de skal have stor indflydelse på det, de laver. Det kan man ikke finde ud af i Assens Kommune. Eller rettere: det kan man heller ikke finde ud af.

Bekymret Brunse

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, erhverv, Finn Brunse, Fyens Stiftstidende, Halvorsen, Klods Hans, kontanthjælp, manipulation, slogan, turisme, Uncategorized, Vilje til vækst. Bogmærk permalinket.

2 svar til Fænomenet Udvikling i Assens Kommune

  1. Pingback: Assens agterudsejlet af Svendborg og Bogense | halvorsensk

  2. Pingback: Evne til vækst…??? | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s