Panik på Uriasposten

Urias fritter

Hvor mange skriver egentlig på den højreekstreme blog Uriasposten? Et slag på tasken er vel 40-50 stykker. Det kan være vanskeligt at afgøre, for næsten alle skriver under pseudonym. Nogle har klart deres egen let genkendelige stil, medens andre pseudonymer til forveksling ligner hinanden f.eks. med hensyn til grammatiske fejl og foretrukne udtryk.

Jeg mener således at kunne genkende Pernille Bendixens uforsonlige stil, som er kombineret med ualmindelig dårlig evne til at formulere skriftligt på vort ellers så smukke modersmål. Og det uanset, hvilke pseudonymer hun bruger. Hun fremtræder simpelthen som en hysterisk, hadefuld og småt begavet dame. Jeg mener også at kunne genkende Kim Møllers stil i forskellige pseudonymer. Og det på en måde, hvor han virker noget mere aggressiv end den saglige og neutrale tone, han prøver at dyrke, når han skriver eget navn. Han er en mand, der også rummer rigtigt meget had.

Hvorom alting er, så blev jeg forleden træt af Pernille Bendixens vedholdende stalking af mig under alle mulige forskellige pseudonymer. Både på Uriasposten og her på min egen blog. Det er så stupidt og barnligt af hende. Derfor skrev jeg en mail til hendes mailadresse i Odense Kommune, hvor hun som bekendt sidder i byrådet for Dansk Folkeparti. Og for at undgå at hun skulle negligere den, sendte jeg også en kopi af mailen til borgmester Anker Boye.

Pernille Bendixen

Det førte allerede næste morgen til en mail fra Pernille Bendixen med en lodret benægtelse og med kopi til Anker Boye. Hun skrev skam kun under eget navn, påstod hun. Da jeg svarede, at hun også skrev under pseudonym, nemlig når hun stalkede folk, fik jeg en ny mail, men denne gang uden kopi til borgmesteren: Jeg kunne jo bare prøve at spore hende… Det var således en halv tilståelse, og jeg kunne måske nok spore hende med gode venners hjælp, men det ville være en overtrædelse af datalovgivningen, og det begiver jeg mig ikke af med. I så fald må det blive en opgave for politiet.

Her kunne historien være endt, men nej. Senere på dagen havde kæresten Kim Møller en blogpost om det på Uriasposten. Han kunne bare ikke dy sig: Nu skulle Halvorsen igen sværtes af de sædvanlige slæng. Det gik også meget godt i starten, indtil jeg tillod mig at skrive sådan her:
”Nu mangler vi bare, at Kim Møller over for os alle garanterer, at hans kæreste, byrådsmedlem Pernille Bendixen fra DF, IKKE skriver under pseudonym på hans blog. Han må jo vide det.”

Så kom Pernille Bendixen på banen under eget navn og det hele. Hun har ellers tidligere fromt oplyst, at hun ikke blander sig på Uriasposten.

print Bendixen

Det har hun formentligt fået besked på af partiet, der efter regeringsskiftet har fået travlt med at lægge afstand til højreekstremisterne. Men det glemte hun vist i kampens hede, for nu blandede hun sig. Hele to gange endda.

Til gengæld var der én, der ikke blandede sig, og det var ham, der med en kort bemærkning kunne afkræfte min beskyldning. Det var Kim Møller, der åbenbart var gået totalt i flyverskjul ude på Coops lager ved Aarhus. Et velegnet sted må man vel egentlig sige. Tænk engang: alle de kasser. Her kan Kim og hans medsammensvorne sidde i deres lille hule og sprede had på internettet.

Nå, men det var sidespring. Konklusioner er, at Kim Møller i skrivende stund endnu ikke har forsvaret sin højt elskede kæreste mod mine nedrige beskyldninger. For mig at se er der kun én forklaring, og det er selvfølgelig, at han godt ved, at jeg har ret. Jeg tror også, at han i dag ærgrer sig over, at han bragte sagen op på Uriasposten, mens han sidder forskanset bag kasserne på lageret.

Derfor kan vi roligt fastslå, at Pernille Bendixen spammer i hvert fald mig med hadefulde debatindlæg under forskellige pseudonymer.

Coop lager

Kan du finde Kim Møller?

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Aarhus, Afsløring, DF, Ekstremisme, Halvorsen, Kim Møller, Løgn, Pernille Bendixen, Politi, stalking, Uriasposten. Bogmærk permalinket.

16 svar til Panik på Uriasposten

  1. Du skal til at fjerne billeder…

    “Er der personer på fotografiet, vil udgangspunktet være, at personen beskyttes efter persondataloven, og det indebærer, at personen skal give samtykke til, at fotografiet lægges ud på nettet. Det er ikke nok, at personen ikke har protesteret mod, at fotografiet blev taget eller givet samtykke til, at du tog fotografiet. Du bør sikre dig et udtrykkeligt samtykke til at lægge det ud på nettet. Der er intet krav om at der skal gives et skriftligt samtykke, men det kan være vanskeligt at bevise et mundtlig samtykke. “

    • Fik lige kopieret det forkerte…men meningen er den samme…

      “Opdager man, at en anden har anvendt ens billeder, artikler m.v., som man er ophavsmand til, eller opdager man, at en anden krænker persondataloven ved at lægge personrelaterede oplysninger ud på Internettet, bør man starte med at sikre sig bevis ved at udskrive hjemmesiderne. Herefter bør man kontakte indehaveren af hjemmesiden og anmode vedkommende om at fjerne materialet. Hvis dette ikke medfører nogen reaktion, bør man rette henvendelse til internetleverandøren, der hoster materialet, med anmodning om, at materialet fjernes, eller adgangen til hjemmeside lukkes. Medfører henvendelserne ingen reaktion, og/eller ønsker man erstatning, bør man rette henvendelse til en advokat. “

    • Michael Sjøberg
      Jer må gå ud fra, at du hentyder til ungdomsbilledet af den smukke eksfru Bendixen.
      Samtykket består i, at hun adskillige gange har været inde på min blog uden at protestere.

  2. Michael Larsen siger:

    Så kom den kloge langturschauffør uden abejde(og det er trist) når man ikke kan argumenter, så kan man prøve at flytte fokus. Hvis der er lagt billeder op på medier til fri afbenyttelse som til kommunalvalg, folketingsvalg så må det bruges. Had må bruges længe det ikke går ud over mig, er tankegangen hos de kære uriasgardister.

  3. Pingback: Bloggen Uriaspostens univers

  4. Michael Larsen siger:

    Dunken ikke arbejde med alle dine skriblerier tidligt og Sille, men tro bare på det selv, der er flere fantaster på den højrenationale fløj end der er realister. Hvor skulle jeg melde dig til? Endnu en klovn af rang.
    Hvorfor er der så mange der skriver under alias Michael Sjøberg på Uriasposteen?

  5. Michael Larsen siger:

    Så fordi du siger at du er i arbejde selvom du ikke er det.

  6. Michael Larsen siger:

    Den er da helt galt med denne IPad den lever en verden for sig selv. Den retter til de mærkeligste ord

  7. Pingback: Lettelse på Uriasposten | halvorsensk

  8. Frank siger:

    Du er uduelig Halvorsen indse det nu

  9. Jeg kan i øvrigt konstatere, at pseudonymerne “orange arme fraktion” og “hunden” ikke har været aktive på Uriasposten, siden jeg skrev ovenstående blogpost.

    En tilfældighed, der ligner en tanke.

  10. Frost Hansen siger:

    Jeg har idag 5/9-2013 oplevet at en (uskyldig) kommentar fra mig er blevet slettet.
    Jeg skrev følgende: “Jeg er ikke sikker på at egypterne mener at “det hører en storby til at have en kristen kirke med kirkeklokker”.
    Desværre har jeg et screenshot af min lille bemærkning – der forsvandt….
    Kommentaren var underskrevet med mit rigtige navn.
    Frost Hansen

    • Tak fordi du informerer mig om det.

      Ud over mine egne oplevelser på Uriasposten, så kender jeg også til andre tilfælde, så det undrer mig ikke.
      Kim Mølers sædvanlige forklaring er, at din kommentar er røget i spamfiltret ved en fejl.
      Man kan jo udøve censur på mange måder…

      • Frost Hansen siger:

        Tak for dit svar.
        Det kan jo let checkes: ved at lave en ny kommentar.
        Det var rigtigt “Min Dag” idag: Idag fik jeg også “Det røde Kort” fra 180grader.dk. 🙂
        mvh
        Frost Hansen aka Sletter Bruger (på 180grader)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s