Lettelse på Uriasposten

Fægtning

Lettelsen har i de seneste par dage bredt sig på Uriasposten. Årsagen er såmænd, at blogejer Kim Møller – ifølge ham selv – meget modstræbende har set sig nødsaget til at blokere indlæg fra min hånd ud i al evighed. Eller ”banne” dem, som det hedder på nudansk. Så nu kan Louis Trebbien alias Falkeøje i ro og mag opfordre til likvidering af politiske modstandere og navngivne politikere, ligesom pseudonymer som Vivanoreg åbent kan erklære sig som nazist og racist, medens de resterende kommentatorer trygt kan spekulere i borgerkrig og hvordan de får gjort kål på muslimerne og de venstreorienterede.

Alle ved jo, hvor meget Kim Møller går ind for den ubegrænsede ytringsfrihed. For mit vedkommende varede ytringsfriheden på Uriasposten 94 dage fra 18. marts til 20. juni. Årsagen til at jeg i det hele taget kom ind på Uriasposten, var at jeg kunne dokumentere at Kim Møller hele tiden havde blokeret mine indlæg, selv om han påstod det modsatte. Det skete i denne video, hvor man kan se, at mine indlæg forsvinder, når jeg sender dem.

Derved afslørede jeg at Kim Møller var fuld af løgn, og han måtte – også denne gang meget modstræbende – indrømme, at han sørme havde fundet mine indlæg i spambakken. How come? Så for at bevare sin troværdighed hos sine proselytter blev han nødt til at lade mig kommentere på Uriasposten. Hvad jeg ind i mellem har benyttet mig, når jeg kedede mig. Tiden skal jo gå med noget.

Men hvorfor blev jeg så blokeret igen? Jo ifølge mr. Møller skete det ”med baggrund i Halvorsens seneste emails, nylige blogpost og kommentarer her på siden”. For nye læsere, kan jeg afsløre, at jeg i de omtalte emails bad Kim Møllers kæreste Pernille Bendixen, der sidder i Odense byråd for DF, om at lade være med at spamme mig med uforskammede og hadefulde beskeder både her og på Uriasposten under forskellige pseudonymer. Den ”nylige blogpost” var mit svar på, at Kim Møller gjorde en sag ud af korrespondancen med Pernille Bendixen og tog den op i en post på Uriasposten. Hvad der fik mig til på Uriasposten at bede Kim Møller til simpelthen at afkræfte, at Pernille Bendixen spammede mig på hans blog. Han måtte jo vide det, hvis jeg kom med grundløse beskyldninger.

Jeg gav ham et døgn til at løse denne lille opgave, før jeg svarede. Men han var som sunket i jorden. Og det på trods af at han i samme tidsrum havde lagt tre blogposter om andre emner ud på Uriasposten. Da han endelig svarede – og det gjorde han først, da han havde læst mit svar til ham på denne blog – var det som nævnt ved at blokere mig på Uriasposten. Og da han således vidste, at jeg ikke kunne tage til genmæle kom dementiet. For ”god ordens skyld” ville han lige nævne, at hverken han eller Pernille Bendixen havde kommenteret under pseudonym.

Tror man på det? I så fald må man være meget naiv. Nu er det anden gang, at jeg har grebet Kim Møller i en løgn, og det er næppe sandsynligt, at jeg er den eneste, som Kim Møller lyver over for.

Jeg hævder derfor fortsat, at Kim Møller er fuld af løgn, og Pernille Bendixen har spammet mig under pseudonym.

Kim Møller sort hvid

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Afsløring, DF, Ekstremisme, Falkeøje, hadpropaganda, Halvorsen, Kim Møller, Løgn, Louis Trebbien, Pernille Bendixen, racisme, stalking, Uriasposten, ytringsfrihed. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s