Hetzen mod Tobaksgården

Tobaksgården

AF EN ELLER ANDEN GRUND har jeg haft det på fornemmelsen, men nu er jeg ved at blive sikker: Fyens Stiftstidendes lokalredaktion i Assens vil gøre Tobaksgården til et emne i den kommunale valgkamp. Og ikke for det gode men ud fra devisen: har vi brug for Tobaksgården? Det får man dem naturligvis aldrig til at indrømme åbent, men det har tydeligvis længe været en torn i øjet på Fynske Medier, at Tobaksgården har kunnet udgive et reklamefinansieret husstandsomdelt program udenom LokalAvisen Assens, som hører under det næsten totale fynske mediemonopol.

TOBAKSGÅRDEN SKAL tvinges under åget, og mediekoncernen har valgt journalist Martin Kloster til at føre kniven. Det har selvfølgelig ikke meget med uafhængig og seriøs journalistik at gøre, men sådan er der jo så meget. Den, som betaler for musikken, bestemmer også hvad der skal spilles, må tankegangen være. Og mr. Kloster har vel også en karriere, der skal plejes.

Martin Kloster

HAN LAGDE allerede ud i sidste uge med at stille spørgsmålstegn ved den i forvejen alt for lille kompensation, som Tobaksgården ekstraordinært havde søgt og fået bevilget, fordi Udviklingsrådet var flyttet til det mellemste rådhus ved havnen. Det nye er som bekendt den tidligere sukkerfabrik. Tobaksgården havde søgt 300.000, men fik kun 150.000 kr. af kulturudvalget, som ikke havde flere penge. Trods denne halve løsning mente Martin Kloster sig alligevel berettiget til at spørge kulturchef Lasse Tajmer, om Tobaksgården nu også havde brug for de mange penge…

Lasse

VOR UDSENDTE journalist vidste tilsyneladende ikke, at Lasse Tajmer er en af de ti bedste event-mænd på Fyn, og hvis ikke det havde været på grund af ham, så havde Tobaksgården ikke eksisteret som kulturhus i dag. Af en eller anden grund mener åbenbart Gud og hvermand, at de har mere forstand på at arrangere koncerter end dem, der har beskæftiget sig professionelt med det i det meste af deres liv.

SÅLEDES OGSÅ Martin Kloster, der i gårsdagens avis (26.8.) i en ny artikel bebrejder Tobaksgården, at man i det nye program satser på det sikre i stedet for på Ulige Numre, Von Dü eller en børnekoncert med Wafande, som Martin Kloster nu tilfældigvis godt kan lide.

HAN FATTER heller ikke det kulturpolitiske grundlag for Tobaksgårdens program, som er mangfoldighed, kvalitet og fornyelse. Naivt tror han, at mangfoldighed er lig med bredde og folkelighed á la Peter Belli, at kvalitet er lig med den mere smalle Lars H.U.G. og fornyelse er lig med den ukendte Winnie Who. I virkeligheden betyder mangfoldighed, at Tobaksgården skal rundt om alle genrer og at der inden for hver genre skal vælges den bedste kvalitet, ligesom det for alle artister gælder, at de skal have noget nyt at byde på.

ALT DETTE magter Tobaksgården samtidig med, at den formår at skabe indtægter til kulturhuset i et udkantsområde som Assens Kommune. Det må forhåbentlig også give stof til eftertanke på lokalredaktionen, at der også 26.8. var et læserbrev fra Dansk Folkepartis gruppeformand i byrådet, Hans Bjerregaard, hvor han varmt støtter Tobaksgården.

TÆNK, at Fyens Stiftstidende kulturpolitisk ligger til højre for Dansk Folkeparti…

Dagens sang foredrages af Lou Reed:

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, DF, Fyens Stiftstidende, Halvorsen, hetz, kulturpolitik, Martin Kloster, musik, Tobaksgården og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s