Skamstøtten

Sukkerrådhuset

HAR DE DA INGEN SKAM I LIVET? Det har mange assenesere hovedrystende spurgt om, siden Assens Byråd besluttede at bruge først to mio og senere endnu én mio kr. på at renovere den funktionsforladte skorsten i den tidligere sukkerfabrik, hvor kommunen yderligere har brugt 112 mio kr på at indrette et overflødigt rådhus i stedet for det eksisterende ved havnen, som kun er fra 2003.

I DAG HAR JEG dog ikke tænkt mig at blogge om de enorme fejlinvesteringer, der har været resultatet af kommunesammenlægningen i 2007, hvor en flok filistre fra den nordlige udkant af kommunen har fået magten over vores dejlige by. I stedet vil jeg fokusere på renoveringen af skorstenen ud fra en æstetisk synsvinkel og se på, om der er kommet noget smukt ud af de mange penge.

DEN KORTE VERSION er, at det er der ikke. Absolut ikke, faktisk. Det hænger for det første sammen med, at skorstenen har de forkerte proportioner. Den er alt, alt for lang. Man skulle istedet have kortet den ned til den oprindelige størrelse fra tiden før siloerne. Så havde man heller ikke have behøvet at renovere den øverste tilbygning. Men som om det ikke var nok, har man guddødemig også forsynet skorstenen ned en forloren “krave”. I starten troede jeg, at det var sådan en slags krans, som murerne skulle hænge i under arbejdet. Men nej, den skal skisme være der permanent. Hvor ser det dog latterligt ud.

HVIS MENINGEN var, at skorstenen skulle være et vartegn og et mindesmærke over industrialismens tidsalder i Assens, så er det blevet det mest bøssede mindesmærke jeg endnu har set. Dette være sagt uden at ville fornærme denne seksuelle minoritet, der igen er kommet i mediernes søgelys, men heldigvis da ikke på grund af en skorsten i Assens.

MEN BØSSE ELLER EJ – har man så tænkt på, hvad skorstenen ligner? For de lidt tungnemme har jeg med mit mobilkamera taget et nærbillede af skorstens top med den famøse krave. Man bedes venligst bære over med billedkvaliteten. Og for de lidt mere tungnemme har jeg for sjovs skyld fået placeret en blomme oven på skorstenen. Gør man det, så får man et billede som nedenstående:

Skorstenen 2

HVIS MAN ser bort fra billedkvaliteten, så er det vist ved at være åbenlyst, hvad Assens Kommune har brugt 3 mio kr på at skabe: En gigantisk erigeret penis med slap forhud. Og ovenikøbet et mandslem med en penisforlængelse på 10-12 meter oven i den oprindelige størrelse. Det er dog noget. Tilsyneladende har det ikke kunnet blive stort og potent nok for beslutningstagerene på rådhuset. Gad vide, om det har været for at kompensere for egne manglende evner hos dem, at vi i Assens er blevet belemret med dette rædselsfulde monstrum?

MEN NÅR SKET ER SKET kan man lige så godt bide hovedet af al skam om jeg så må sige og forsyne skorstenen med det manglende hoved, så ligheden bliver gennemført. Der er ikke længere grund til blufærdige antydninger med noget så voluminøst. På med et ordentligt hoved og gerne i en rødlilla farve, der vil danne en fin kontrast til de hudfarvede mursten. Og selvfølgelig med lys i om natten. Det er jo et vartegn, vi taler om. Ikk?

Dagens sang er på tysk med henblik på den forventede turisttilstrømning sydfra:

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, fejlinvestering, Halvorsen, kommunalreformen, skorsten, turisme og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s