Syrien: Symbolpolitik eller sund fornuft

Syrien kort

FOR BARE ET PAR DAGE siden tydede alt på, at USA ville gå enegang og bombe præsident Bashar al-Assads styrker, som straf for det grufulde giftgasangreb den 21. august. Vi skulle blot have våbeninspektørerne ud, så ville bombningerne starte i dag søndag den 1. september. Våbeninspektørerne kom planmæssigt ud i går lørdag og befinder sig ifølge det seneste oplyste i Rotterdam. Men i dag meddeles det så helt overraskende at præsident Barack Obama har besluttet at forelægge sagen for kongressen, før han foretager sig noget.

Obama

EN FORANSTALTNING, han ikke behøver at anvende, for han har kompetencen til selv at sende USA i krig. Og hvis sagen skal forelægges kongressen, kan der gå flere dage. Obama fastholder dog, at han ikke vil vente på våbeninspektørernes rapport, fordi han stoler på de efterretninger, som Israel har givet ham. Det ville jeg nok ikke gøre i hans sted. Israel er nok det mest upålidelige sandhedsvidne i denne sag, fordi staten i virkeligheden ønsker sig en regional krig i Mellemøsten.

VI KOMMER HELLER ikke uden om, at vores egen danske regering er hoppet med på krigsvognen. Med hovedrysten kan jeg konstatere, at Helle Thorning åbenbart er indstillet på at gå udenom FN i denne sag. Endnu mere grotesk er det, at Villy Søvndal, der så forfængeligt ønskede at blive en dansk udgave af den respekterede forhenværende tyske udenrigsminister Joschka Fischer, kan få sig selv til at komme med følgende skvattede kommentar: “Når der ikke er udsigt til enighed i FNs Sikkerhedsråd, har den danske regering forståelse for de amerikanske overvejelser om handling…”

Villy Søvndal

MON IKKE de fleste kan huske, hvad Villy – read my lips – Søvndal sagde som formand på SFs landsmøde i 2010? Hvis ikke, skal jeg gerne gentage det. Han sagde såmænd: “Vi skal ikke bare traske i hælene på USA… Danmark skal tilbage på FN-sporet og skabe fornyet respekt om folkeretten”. Men det var selvfølgelig også før han fik en ministertaburet at klamre sig til.

MEN HVAD skal man tro og mene? Borgerkrigen i Syrien involverer mange parter og alliancer, så det kan også her være vanskeligt at skille de gode fra det onde, hvad der bla. fremgår af dette ironiske, men også sandfærdige link. Krigen er kompleks. Men jeg har i hvert fald hæftet mig ved, at DRs kloge og modige Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård har været inde på, at Assad lige så stille er i færd med at optrappe brugen af våben mod civilbefolkningen. Han bruger både missiler, klyngebomber, fosfor og nu sandsynligvis også giftgas

Puk Damsgård

JEG HAR OGSÅ hæftet mig ved en udtalelse af Naser Khader, som han kom med i radioen. Her fortæller han om sin syriske familie – hvoraf adskillige er blevet dræbt under borgerkrigen – at de konstant må flygte fra sted til sted, fordi krigshandlingerne pludselig blusser op, når de har slået sig ned et nyt sted. På den baggrund efterlyser Khader to ting, som ikke er bomber. Der er først og fremest brug for humanitær hjælp og støtte i den store skala til de mange flygtninge. Men samtidig er der brug for noget, som han kalder flygtningekorridorer. Altså beskyttede passager, hvor flygtningene kan søge hen for at komme i sikkerhed.

Naser Khader

DET ER I HVERT FALD noget, der sætter den ophidsede retorik om straffeaktioner i relief. Hvorfor og med hvilken moralsk auroritet skal USA indlede et luftbombardement i Syrien, hvis det ikke er med et klart FN-mandat? Og hvorfor i det hele taget bombe? Hvad gavner det? Ændrer det krigens gang og fremskynder Assads afgang? Næppe. Der er kun en forklaring på en bombekampagne, og der er, at den relagtivt ufarlig for amerikanske soldater. Bombning er med andre ord kun et stykke symbolpolitik, som over for verdensoffentligheden skal vise handlekraft hos USA. Men hvis det skal batte noget, så må der, som Khader påpeger militære landsstyrker ind, så der kan skabes sikre zoner til flygtningene. Men uha, det tør man jo ikke. Sporene fra Irak og Afghanistan skræmmer. “Either go away or go all the way”, som Jefferson Airplane sang i gamle dage.

DE KOMMENDE DAGE op mod 11. september vil vise,om det er symbolpolitikken, eller om det er den sunde fornuft, der er forklaringen på USAs tøven. Jeg har netop bemærket, at også Frankrig har fået betænkeligheder. Vi må se, hvad der sker.

DAGENS SANG handler om våbenbrødre.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i FN, Halvorsen, Israel, krig, Obama, regeringen, SF, statsminister, symbolpolitik, Syrien, USA og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Syrien: Symbolpolitik eller sund fornuft

  1. Pingback: Sejrer fornuften i Syrien..? | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s