Attraktive Assens

Banken

ASSENS ER i sjælden grad en købstad, hvor man kan aflæse byens historie. Når man står på Torvet og kigger med mod havnen med Willemoesstatuen, har man på sin højre side Assens´ klassiske gamle rådhus fra 1781, mens man på højre side har den tidligere fornemme bankbygning fra 1911 med granitkvadrer på facaden og Merkur på gavlen. Og bag bankbygningen rejser Vor Frue Kirke sig mejestætisk med sit karakteristiske ottekantede tårn. Vi har således samlet og synligt for enhver Øvrigheden, Handelen og Kristendommen. De tre søjler, som Assens købstad har bygget sin eksistens på i århundreder. I tilgift har vi desuden de fine gamle købmandsgårde med porte ud til Østergade, som er med til at give Assens sin særlige identitet.

INDEN FOR de sidste par måneder er der sket et lille mikakel med Torvet i Assens. Den tarvelige bodega Rådhuspubben, der var en skændsel for byen, er blevet erstattet af Café BANKEN, der er indrettet med respekt for den fine bankbygning. Sikke dog en en forandring til det bedre! Café BANKEN og den irske pub O´Neill´s skaber fin synergi med deres udendørs servering og har skabt et frodigt og hyggeligt torveliv, som mange byer må misunde Assens.

DENNE FORANDRING er ikke skabt af kommunen, men af initiativrige folk, der elsker Assens og gerne vil gøre en indsats for vores dejlige by. Seneste skud på stammen er Vinspecialisten, der nu også er flyttet til Torvet og er med til at bidrage til synergieffekten og det spraglede torveliv.

Vinspecialisten

MED FLYTNINGEN er imidlertid Vinspecialistens hidtidige adresse på Willemoesgade 2 blevet tom, og det er ærgerligt fordi bygningen ligger markant fremskudt i bybilledet. På den baggrund vil jeg foreslå, at man flytter Assens Turistkontor fra sin nu nærmest hemmelige adresse i det mellemste rådhus ved havnen til Willemoesgade. Det vil være en perfekt placering for de turister, som vil blive tiltrukket af vore charmerende torveliv.

SPØRGSMÅLET ER så, om bureaukraterne på rådhuset kan løse denne lille opgave.

DAGENS SANG sætter overbevisende kursen for kommunens fremtidige udvikling.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, byudvikling, Halvorsen, turisme, Vilje til vækst og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s