Ved Ole Sippels død

Ole Sippel

Det var i går på Fathi El-Abeds facebook-side, at jeg pludselig kunne læse, at Ole Sippel var død. Det gjorde mig uendelig trist til mode, for jeg kunne rigtig godt lide Ole Sippel. Som de fleste andre kendte jeg ham fra TV, men ikke personligt. Og alligevel rørte hans død mig dybt.

Jeg har en enkelt gang haft en kort mailkorrespondance med Ole Sippel. Det var for ca. 10 år siden, hvor jeg havde en længere diskussion kørende med en professor ved et israelsk universitet om Israels atomstrategi. I den forbindelse mailede jeg til Ole Sippel, som dengang var i Israel, og bad ham hjælpe mig nogle oplysninger. Svaret kom en time senere med de ønskede oplysninger plus lidt baggrund om universitetet. Men så heller ikke mere.

Og dog. Når jeg tænkte over svaret, så var der nogle ting, som han netop ikke skrev, som satte mig i gang med at tænke videre selv. Og når jeg tænker over det i dag, så var det måske netop dét, der gjorde hans dækning af Mellemøsten og Palæstina så fremragende. Det vigtige lå tit i det, han ikke sagde. Når han stoppede, så var der noget usagt, man selv måtte tænke sig til.

Måske var det også derfor, at zionisterne herhjemme hadede ham og forsøgte at ødelægge hans troværdighed. Søren Espersen forsøgte i 2003 på sin vanlige grove og demagogiske vis at beskylde Ole Sippel for missionere for de mellemøstlige lande. Eller sagt med andre han var kritisk over for Israel. Men kritikken gik selvfølgelig i sig selv igen, for der var ikke noget konket, man kunne hænge Ole Sippel op på. Han var dem for professionel. Og alligevel vidste vi alle, at han havde hjertet på rette sted.

Jeg husker også Ole Sippel fra Jacob Rosenkrands Larsens udsendelse om de røde lejesvende på DR2. Hvor mange af de ande ofre for den unge journalists revolverjournalistik blev usikre og fik flakkende øjne, så var Ole Sippel stenrolig. Langsomt og tålmodigt forklarede han sig, men han veg ikke en tomme. Og da den gamle bjørn var ude af studiet gik han til modangreb i pressenævnet og sendte DR2 på et uskønt tilbagetog i deres forsøg på at forsvare udsendelsen.

Jeg vil savne Ole Sippel. Bare der var flere som ham.

DAGENS SANG er aflyst. I stedet får I et stykke musik.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i DR2, Halvorsen, Israel, Mellemøsten, Ole Sippel, Palæstina, røde lejesvende, Uncategorized og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Ved Ole Sippels død

  1. Lasse Tajmer siger:

    Smukke og og smuk musik!
    (Preisner er absolut en af mine favorit komponister!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s