Nothing…

Mistillid

TILLID til politikerne er en mangelvare i dagens samfund. I de seneste par dage har man kunnet læse i dagens aviser, at politikerne i en ny Epinions-måling er den ud af 20 faggrupper, som danskerne har mindst tillid til. Selv en tvivlsom faggruppe som brugtvogsforhandlere er mere troværdige ifølge undersøgelsen.

DETTE burde jo slås stort op, for det er da et kæmpe problem for demokratiet, at danskerne ikke har tillid til deres folkevalgte. Men nyheden bliver nærmest mødt med et skuldertræk og betragtet som lidt af et kuriosum, der hurtigt er glemt, når medierne haster videre med nye dagsordener.

I MIDDAGSRADIOAVISEN var en af nyhederne, at de unge alligevel ikke gider stemme til kommmunalvalget trods politiske kampagner for at få dem til at stemme. Mistiliden og kynismen er faktisk endnu større hos de unge, når det gælder det politiske system. De føler ikke, at de bliver hørt, og de føler heller ikke noget ejerskab til demokratiet. Dertil kommer, at det efterhånden kan være lige meget, hvem man stemmer på. Det ændrer alligevel ikke noget, er meldingen fra de unge.

SELV har jeg stemt hele mit liv, og det vil jeg blive ved med, men jeg forstår alligevel godt de unge. Her i Assens har vi f.eks. to borgmesterkandidater til kommunevalget. Det er borgmester Finn Brunse fra Socialdemokratiet og Søren Steen Andersen fra Venstre. Men det er stort set enige om alle sager, og så er de begge to fra Tommerup. Dem har man da slet ikke lyst til st støtte, når man bor i Assens.

Brunse og Steen andersen

INGEN af de to forstår Assens og er i virkeligheden begge to i fuld gang med at ødelægge vores dejlige by. Her ville vi da langt hellere have en lokal mand mand som socialdemokraten Henrik Hansen som borgmester. Han kender Assens og har i næsten alle de vigtige sager stemt mod Brunses linje. Men ham må vi ikke få som borgmester. Det har Finn Brunse og hans Tommerup-junta sørget for.

Henrik Hansen

MAN KAN så kun håbe på, at der dukker en lokal kandidat og en liste op, som kan vælte spillet for Brunse & Co. Det er set i andre kommuner, og det kan måske også blive tilfældet i Assens.

DAGENS SANG handler om, at det hele kan være lige meget. Et statement herværende blogger ikke helt deler, men han nyder provokationen.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, demokrati, Halvorsen, kommunevalg, Politik og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s