Cirkus Bazrafkan fik lighed for loven

Bazrafkans befrielse

SOM MAN SER, var der glæde uden for byretten i Aarhus den 13. december. Årsagen var, at den selvudnævnte kunstnerinde Firoozeh Bazrafkan fra Trykkefrihedsskaberiet netop var blevet frikendt for at overtræde straffelovens §266b. Vi ser fra højre den højreekstremistiske blogger Kim Møller, som i dagens anledning havde fået lov at lægge sin antabus på hylden, hvis han da ikke kun nøjes med at skåle på skrømt til ære for kameraet. Dernæst Gallleriejer Guldager, som skaffede sig opmærksomhed i pressen og sikkert også lidt penge i tegnebogen ved at udstille Kurt Westergaards skilderier. Og til venstre for den kleine hovedperson har vi så den meget kærlige Henrik Ræder Clausen fra Counterjihad-netværket. I sandhed en køn forsamling. Hvis man vil vide mere om retssagen har jeg blogget om den her.

MEN AK! Nu er glæden vendt til sorg og ruelse. Anklagemyndigheden var nemlig tarvelig nok til at anke frifindelsen til Vestre Landsret, som følge selveste Sappho har omgjort byrettens afgørelsen og idømt frøken Bazrafkan en bøde på 5.000 kr. for at stikke næsen for langt frem. Hvad der har gjort den iltre kunstnerinde så fortørnet, at hun har vendt ateismen ryggen. Nu er hun sørme blevet troende og udtaler som sit credo: “Ytringsfriheden er min religion!” Samtidig er hun som en ægte martyr villig til at gå i fængsel for sin tro i stedet for at betale bøden på de 5.000 dask.

HER ER der måske grund til at gribe tilbage til den første retssag, hvor Trykkefrihedsselskabet angiveligt samlede 30.000 kr. ind til omkostninger og bøde. Dem har vi ikke rigtigt hørt noget til denne gang. Er det så fordi denne ærværdige forsamling alligevel ikke vil betale og måske har brugt pengene på at holde møder på Vartov? Eller bliver Firoozeh Bazrafkans bøde alligevel betalt af hendes antimuslimske venner. Vi må bare ikke vide det, for det vil ødelægge martyriet for den forfulgte uskyldighed. Det er i hvert fald nærliggende at tro det sidste. Rigtige højrefløjsere mangler sjældent penge.

HVAD HANDLER det her så om? Handler det om at kæmpe for en sag som f.eks ytringsfriheden? Det gør det i hvert fald slet ikke. Ytringsfriheden har det fint med den nuværende lovgivning, som giver meget vide rammer for at debattere alle væsentlige samfundsspørgsmål langt ned i detaljen. Næ, det handler i virkeligheden om håneretten. Helt konkret om retten til at håne muslimer i dette land og lægge dem for had. Med andre ord at diskriminere en bestemt gruppe samfundsborgere på grund af deres religion og levevis. Derfor er det godt, at vi har § 266b. Strafferammen skulle blot være højere. Minimum 30 dage bag tremmer ville sætte en stopper for opmærksomhedshungrende narrehatte som Firoozeh Bazrafkan.

FOR DET handler jo først og fremmest om at få opmærksomhed for vores narcissistiske hovedperson. Selv har hun ikke noget at byde ind med, men så kan hun jo leve højt på medievampyrisme. Det er inde meget i tiden. Hendes § 266b-stunt startede f.eks. med at hun gentog en udtalelse af eks-politimand Lars Krag Andersen, som havde kostet ham en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af §266b. Den omtale, som sagen mod den fyrede politimand skabte, kunne hun udnytte og overtage hans “berømmelse”.

Bazrafkans hykleri

ET ANDET eksempel fremgår af billedet herover. Her er hun i gang med at udnytte den verdensberømmelse, som den ægyptiske blogger Aliaa Magda Elmahd fik ved at lægge et nøgenbillede af sig selv ud ud på internettet i protest mod det muslimske broderskab. Monky see, monky do – og Vupti har vi et dobbeltportræt af den ægyptiske kvinde og den søstersolidariske danske kunstnerinde. Det kræver såmænd kun et kamera og lidt photoshop. Til gengæld er fotomontagen ufrivilligt afslørende for hykleriet hos Firoozeh Bazrafkan. For Aliaa Magda Elmahd er det blodig alvor. Hun risikerer noget, og hun har noget på hjerte. Man kan se det i hendes øjne, og sin nøgenhed, hvor også kønnet er synligt, tør hun vise sig sårbar. Det tør frøken Bazrafkan selvfølgelig ikke. Den magre mø iscenesætter sig selv i bedste reklameæstetiske stil som Aliaa Magda Elmahd killing me softly. Totalt risikofrit i et land som Danmark.

DAGENS GODE nyhed er, at næsten ingen medier tilsyneladende gider beskæftige sig mere med Cirkus Bazrafkan, som forhåbentligt er ved at glide over i glemslens nådige mørke. Og måske går det med tiden op for Firoozeh Bazrafkan selv, at andre også lever højt på hendes glimtvise berømmelse. Her tænker jeg naturligvis på “vennerne” på højrefløjen og Trykkefrihedsselskabet, som kun kan bruge hende, så længe hun er interessant. Sådan er det jo i det kapitalistiske samfund: de store fisk æder de små fisk.

DAGENS SANG handler næppe overraskende om at iscenesætte sig selv.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i § 266b, Firoozeh Bazrafkan, Højrefløjen, islamofobi, Selviscenesætelse, Trykkefrihedsselskabet, ytringsfrihed og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Cirkus Bazrafkan fik lighed for loven

  1. Pingback: Firoozeh Bazrafkan: Karen har du set den der dokumentar om … | DF-Nyt

  2. Pingback: Stakkels Pernille Bendixen og Kim Møller… | halvorsensk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s