Sådan ødelægger man en by

Torvet

MAN MÅ vel egentlig sige, at Assens by blev afleveret pænt ved kommunesammenlægningen. Østergade totalt og smukt renoveret, nyt rådhus på havnen ved siden af Willemoesstatuen og nyt kulturhus i Tobaksgaarden. Ovenikøbet et kulturhus hvor der også var plads erhverv og turisme, som dengang var organiseret i Team Vestfyn. Det gav mulighed for et dynamisk og udviklende samarbejde mellem erhverv og kultur og var medvirkende til at Assens omkring 2005 stod som den by på Fyn, der rykkede mest. Hvilken gave for sammenlægningsudvalget for den nye storkommune at få! Men skønnede man på den? Nej, det gjorde man ikke.

Tobaksgaarden

TVÆRTIMOD er udviklingen siden komunesammenlægningen et lærestykke i, hvordan ødelægger en by. Som bekendt fandt sammenlægningsbyrådet ikke rådhuseet fra 2003 stort nok, og byggede stedet det monstrøse skrummel på Daniscogrunden til den nette sum af 112 mio kr. Hvortil kom den totalt overdimensionerede og overflødige rådhusplads, kaldet Pulsen til 23 mio kr. for at sluttte af med den også overdimensionerede og latterlige stivert af en overflødig skorsten til 3 mio kr.

JEG FORSTÅR godt, at folk i Assens ryster på hovedet, for ingen af os har bedt om alt dette. Forklaringen er, at byrådet og direktionen havde tænkt store tanker. Visioner, som de kalder dem. De ville bygge en helt ny bydel på den anden side af Mølledammen. Derfor sørgede de også for, at Qvickly (enhver lighed med kommunaldirektørens navn er utilsigtet) flyttede fra Østergade ned til de nye rådhus sammen med Fakta. Samtidig indrettede man Arena Assens, som har svært ved at tiltrække aktiviteter, og som derfor i stigende grad konkurrerer med Tobaksgaarden på ulige vilkår. Yderligere flyttede organisationen med det misvisende navn Udviklingsrådet, som afløste Team Vestfyn, fra Tobaksgaarden ned til det usælgelige rådhus på havnen for at udnytte de tomme lokaler og skabe lidt lejeindtægter dér. Indtægter som Tobaksgaarden nu mangler.

Kommune til salg

KONSEKVENSEN er, at man har ændret Assens by fra at være en én-centerby, bygget op omkring Østergades forløb ned mod havnen, til at være en by med to centre. Nemlig den gamle købstad og den nye bydel, som vel efterhånden kommer til at hedde Ny Assens, hvis planlæggerne får deres vilje. Jeg fatter simpelthen ikke, at nogen af de kloge hoveder nede på rådhuset ikke kan se, at Assens ikke er stor nok til at være en to-centerby. Jo flere funktioner, man flytter ned til det nye center omkring rådhuset, jo færre funktioner bliver der tilbage i den oprindelige by. Men det er åbenbart det, man vil. Og når man så dertil lægger, at Assens i kommuneplanen er blevet nedgradreret fra at vær en købstad til at være en centerby på linje med 5-6 stationsbyer og flækker, så har vi oprullet køreplanen for, hvordan man kan ødelægge Assens.

DAGENS SANG handler om åndløs planlægning. Hallelujah, yodellayheehoo…!

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, byudvikling, Halvorsen, kommunalreformen, kommuneplan, Planlægning og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s