De sidste krampetrækninger fra Trykkefrihedsselskabet

Simon Kvamm

Nu er de igen vrede i Trykkefrihedsselskabet – eller Trykkefrihedsskaberiet, som de retteligt burde hedde. Denne gang hidser de sig gudhjælpemig op over, at Simon Kvamm, som er forsanger i rockbandet i Nephew i et vers i sangen Superliga har ændret teksten lidt, så han nu synger “Lars Hedegaard er syg”. Jamen, dog!

Selv har jeg tidligere hævdet, at Lars Hedegaard er en farlig mand, fordi han prædiker had mod muslimer, og jeg har også hævdet, at han har gjort muslimhadet til en ganske givtig levevej for sig selv. Derimod tror jeg bestemt ikke, at han er “syg” i betydningen sindssyg. Manden er kyniker, og han ved nøjagtigt hvad han gør.

Hedegaard 2

Det gør han også, når han og hans hadefulde forening gør et stort nummer ud af Simon Kvamms lille tekstændring. Det er skam ikke noget, der kun bliver mødt med et skuldertræk. Næ, den store formand Hedegaard stiller op i et læserbrev i Berlingske 1. oktober, hvor han går i rette med Simonn Kvamms vittigheder ud fra devisen: en hellig mand må man ikke spotte.

Hvad der så kaldte Simon Kvamm på banen med en morsom, men efter min mening slet ikke tilstrækkeligt skarp og respektløs replik til Hedegaards jeremiader. Men selvfølgelig slår Simom Kvamm på det åbenlyse misforhold mellem Hedegaards egne hadefulde udtalelser og hans overreaktion på, at han blot bliver gjort en lille smule til grin. Kvamm kalder det med en lille kunstnerisk tvist Syngefrihed. Tag den, tosser!

Det har de så taget meget alvorligt på Sappho, hvor trosbekendelsen som bekendt lyder: Der er kun én gud, ytringsfriheden, og Lars Hedegaard er dens profet. Men spørgsmålet er, om de i virkeligheden ikke er temmelig kisteglade. Nu har der i længere tid været ro omkring Trykkefrihedsselskabet, som var ved at synke hen i glemslens nådige mørke. Men så kom Simon Kvamm dem til undsætning. Intet er åbenbart for småt, bare det kan bruges til at få opmærksomhed. Det må vel efterhånden være de sidste krampetrækninger fra Trykkefrihedsselskabets side. Det må vi håbe.

DAGENS SANG er ikke Superliga. Det ville være for nemt. Den handler om at skelne mellem indpakningsstaniolet og selve varen, når man køber ost.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i § 266b, Ekstremisme, hadpropaganda, Halvorsen, islamofobi, Lars Hedegaard, Sappho, Simon Kvamm, Trykkefrihedsselskabet, ytringsfrihed og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til De sidste krampetrækninger fra Trykkefrihedsselskabet

  1. Pingback: Trykkefrihedsselskabets sidste forestilling | DF-Nyt

  2. Hunden siger:

    Og muslimerne er fredlige selv om de præker had mod kristne

  3. Hunden siger:

    Nej Carsten Der tager du meget fejl.
    Jeg har bare svært ved at se hvorfor man som dig kun ser had og trusler fra folk der ikke deler din mening.
    Hvad er forskelden på at Du truer mig med en ting og at jeg så truer dig med en ting ?
    Nu hvor vi ikke deler samme holdning !

    Dette her ser jeg som alvorlig trussel
    Hvad ser Du ?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s