Ny-McCarthyisme?

Bent Jensen

Hvad kan man lære af Historien? Ja, normalt vil svaret på dette spørgsmål vel være, at man kan lære af fortidens fejltagelser, så Historien ikke gentager sig. Men det gælder åbenbart ikke, hvis man hedder Bent Jensen og er professor i selvsamme fag. Han har tilsyneladende draget den modsatte konklusion. Nemlig, at man kan bruge sin viden om historie til at sørge for, at Historien netop kommer til at gentage sig i al sin gru.

Bent Jensen vil meget gerne skrue tiden tilbage til Den Kolde Krig, som vi har set det under den langvarige retssag mod Jørgen Dragsdahl, som nu har fundet en foreløbig afslutning i Landsretten. Jeg skal ikke kloge mig på de juridiske spidsfindigheder i dommen. Men jeg har studset over det underlige ord ”påvirkningsagent”, som antagelig må være et udtryk fra den kolde krigs dage.

Det er et ord, som udfordrer min humoristiske sans, og som jeg tidligere har blogget om her. Men der er åbenbart også noget uhyggeligt over det. Det kan misbruges til at kaste et odiøst skær over personer, man ikke kan lide. Sådan som Bent Jensen har gjort det i sit desværre alt for vellykkede forsøg på at tilsvine Jørgen Dragsdahl.

Hele Bent Jensens virke emmer af had og hævntørst. Han er blot endnu ét af højrefløjens selvudnævnte genier, der bare ikke har kunnet klare sig på de vilkår, der gælder for alle os andre. Og derfor blev han lige en mand, som Anders Fogh kunne bruge til at sætte i spidsen for sit revanchistiske ”koldkrigscenter”, der jo tydeligvis går efter at jagte personer i stedet for at skabe viden om Den Kolde Krig. Jeg vil håbe, at Jørgen Dragsdahl får mulighed for at anke dommen til Højesteret på samme måde som Lars Hedegaard jo fik.

Men der gik jo ikke lang tid efter dommen, før højreorienterede kommentarer om landsforrædere bredte sig på nettet. Nu skulle vi stilles til ”annsvar”, hvis vi var kommunister, socialister, NATO-modstandere og militærnægtere. Hvad dette ”ansvar” går ud på fortoner sig dog i det uvisse, fordi ingen – ej heller Dragsdahl – har brudt nogen lov, men vi har blot fulgt vores grundlovssikrede ret til at have en politisk overbevisning og give udtryk for den.

Min bekymring går snarere på, at man kan risikere at blive ramt på brødet. Det er en fremgangsmåde Dansk Folkeparti har praktiseret i mange år over for politiske modstandere, videnskabsfolk og embedsmænd, de ikke kunne lide. Heldigvis uden det store held, men tankegangen er nøjagtigt den samme som under McCarthyismen i USA i begyndelsen slutningen af 1940´erne til begyndelsen af 50´erne. Dengang mistede tusinder af mennesker deres arbejde på den blotte mistanke om ”uamerikansk virksomhed, og landet var plaget af en moralsk panik om en snigende kommunistisk overtagelse. Det er den form for paranoia, Bent Jensen og højrefløjen forsøger at genskabe.
Modtrækket er selvfølgelig at stille sig åbent frem og lade dem komme an.

DAGENS SANG handler om den særlige patriotiske ånd, der herskede bibelbæltet i Amerikas Forenede Stater tilbage i begyndelsen af tresserne.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Bent Jensen, Den kolde krig, hadpropaganda, Halvorsen, Højrefløjen, hetz, injurier, Jørgen Dragsdahl, Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s