BYE-BYE, BRUNSE….!

Bye-bye, Brunse

Nu, hvor der ved al falde lidt ro over kommunalvalget er det vel tid til at kommentere og udfolde sig i bagklogskabens ædle kunst. Her i Assens spåede jeg, at folk var trætte af Finn Brunses styre og ønskede forandring. Og hvad skete? Finn Brunse blev væltet som borgmester. Hvad sagde jeg!

Jeg efterlyste også i anden forbindelse et mere uregerligt byråd, og her tænkte jeg mest på, at der ville komme mange nye protestpartier ind. Det kom ikke til at holde stik. Valget kørte som et bormestervalg mellem rød og blå blok, og de små partier blev jordet. Efter min mening et tab for lokaldemokratiet, men sådan er det!

Jeg tror nu, at det nye byråd alligevel bliver mere uregerligt end det gamle. Og dét på både godt og ondt. Det gode er f.eks. at vi nu kan få bugt med embedsmandsvældet i Assens Kommune. Jeg har tit tænkt, at vi her i kommunen ikke har en borgmester, men i stedet to kommunaldirektører, nemlig Finn Brunse og så ham den anden (hvad er det nu han hedder?). Sidstnævnte vil formentlig få det svært i den kommende tid.

Brunse og Qvik

Det mindre gode er, at Dansk folkeparti med fire afgørende mandater har sat sig så tungt på magten i det nye byråd. De fik ikke borgmesterposten, men de fik sørme viceborgmesterposten, som gik til Jens Henrik Thulesen Dahl, der er storebror til ham I ved, og som også kommenterer på Uriasposten under pseudonymet Jern-Henrik. Det er nogle grimre karle, og jeg kan let komme i den siduation at jeg må afslå at give hånd til f.eks. den nye viceborgmester, fordi jeg principielt aldrig giver hånd til DF´ere. Men måske bør jeg overveje, at hilse ham med en knyttet hånd i stedet: Rød front! Det gjorde vi jo i gamle dage.

Søren Steen Andersen

Den nye borgmester, Søren Steen Andersen fra Venstre, er så vidt jeg kan bedømme det et helt igennem flinkt menneske. Spørgsmålet er, om han har hoved og nosser nok til at have magten i Assens kommune. På den ene side skal tackle forvaltningen og på den anden side skal han holde ulvekoblet fra DF i ave. Det bliver ikke nogen nem opgave.

Men når alt dette er sagt, så mener jeg at det var på tide at slippe af med Finn Brunse og hele hans cirkus. På et tidspunkt kan man komme så langt ud, at alt andet er bedre.

DAGENS SANG handler om at sige farvel og begynde på noget nyt. “Strike another match, go start anew”

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, byråd, Halvorsen, kommunevalg, Politik, systemskifte og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s