“Moralsk anløben…”

Bent Jensen 2

I dag udkom Bent Jensens tobindsværk ”Ulve, får og vogtere” og hermed fik han endelig lejlighed til at tage revanche, fordi han blev vraget i det forfatterkollegium, der skrev DIIS-rapporten om den kolde krig (DIIS = Dansk Institut for Internationale Studier). Takket være støtte fra Dansk Folkeparti fik denne hævngerrige mand en bevilling på 10 mio kr. til at lave sit private koldkrigscenter, og nu foreligger altså resultatet af hans nidkære arbejde.

Jeg har af indlysende grunde ikke fået bogen og vil vente med at læse den, til den kommer på biblioteket. Det gør jeg altid med den slags bøger, som jeg ikke ønsker at støtte. Men det skal dog ikke afholde mig fra et par overordnede kommentarer ud fra omtalen i pressen, hvor anmelderkorpset deler sig efter de klassiske fronter fra den kolde krig. Politiken og Information er ikke imponeret, medens Svend Ove Gade og Claes Kastholm fra henholdsvis Jyllands Posten og Berlingske finder, at der er tale om big science.

Når de kloge er så uenige, så viser det tydeligt, at denne sag ikke handler om videnskab, men om politik. Og her kan jeg godt være med. Efter min beskedne mening, er der det galt med Bent Jensens projekt, at konklusionen var skrevet på forhånd. Det handlede om et opgør med Bent Jensens politiske modstandere, og i den forbindelse var adgangen til PETs arkiver et godt våben.

Bent Jensen ville gerne undersøge ”de kommunistiske politistaters agenter og hjælpere i Danmark”. Alene ordvalget bør få alarmklokkerne til at ringe. ”Kommunistiske politistater” samt ”hjælpere og agenter” er afslørende for Bent Jensens sort/hvide verdensbillede.

Dertil kommer, at manden også vil undersøge ”sådanne aktiviteter, der ikke i straffelovens forstand var strafbare”. Det vil med andre ord sige helt lovlig politisk virksomhed som f.eks. modstanden mod NATO og fredsbevægelserne. Plus det sikkerhedspolitiske flertal i folketinget og fodnotepolitikken i 1980´erne.

Her er Bent Jensens synspunkt, at navngivne personer, som støttede denne politik, var ”moralsk anløbne” og egentlig rene landsforrædere. Dette til trods for, at disse personer kun gav udtryk for deres egne holdninger inden for rammerne af det demokrati, som Bent Jensen ellers foregiver at forsvare mod kommunismens tyranni.

Her er der også grund til at hæfte sig ved det sproglige. ”Moralsk anløben” – hvad vil det sige? Hvilken moral er en given person ”anløben” overfor? Det var der da i høj grad grund til at diskutere. Men for Bent Jensen er der åbenbart kun én moralsk standard, nemlig hans egen. Men det har jo intet med videnskab at gøre. Det er ren og skær polemik.

I Bent Jensens tilfælde kunne man måske tale om, at han i virkeligheden er ”videnskabeligt anløben”. Det er der i hvert fald mange historikere, der mener. Og det er måske grunden til, at han blev fundet ukvalificeret til at bidrage til DIIS-rapporten om den kolde krig.

En tragisk følge af Bent Jensens personlige hævntogt er injuriesagen, hvor Bent Jensen har lagt Jørgen Dragsdahl for had som KGB-agent, som jeg tidligere har skrevet om. Her er sidste nyhed, at Dragsdahl netop har indbragt sagen for højesteret. Interesserede kan støtte Jørgen Dragsdahl omkostninger til højesteretssagen her.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Bent Jensen, Den kolde krig, DF, Halvorsen, Henrik Gade Jensen, Jyllandsposten, NATO, Politik, Politiken, Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til “Moralsk anløben…”

  1. Pingback: DF-Nyt | Den kolde krigsidioti

    • Du gør nøjagtigt det samme som Bent Jensen. Du tror, at vi alle sammen var agenter for Sovjet. I virkeligheden var det kun ganske få, der var kommunister – især efter Sovjets invasion af Afghanistan 1980. Jeg er desuden så gammel, at jeg også kan huske invasionen i Tjekkoslovakiet i 1968.
      Bent Jensen kan slet ikke se den autonomi, der var i militærnægterbevægelsen, Vietnambevægelsen og de nye fredsbevægelser i 1980´erne. Vi arbejdede sammen med kommunisterne om indenrigspolitiske sager, og der var de gode at have med, men vores kultur og værdigrundlag var et helt andet.
      Som borgerlig historiker begår Bent Jensen også den typiske fejl, at han reducerer historien til at spørgsmål om personer og overser de sociale systemers betydning.

  2. Mads Madsen siger:

    Du, som ved alt?
    Hvorfor blev visse politikere påfaldende tavse efter murens fald?
    Visse politikere tog på fredsrejse til Moskva, de samme skrev side op og side ned og især om den store satan mod vest, men glemte i skyndingen at omtale ofrene for Sovjetregimet.
    Ukrainere blev udsultet, kosakkerne tvangsflyttet, små bønders ejendele konfiskeret.
    I DK stod de såkaldte kloge i kor og lovpriste det østlige rædselsregime.
    Jeg har arbejdet, som faglært, fra sidst i 50erne og 8 år frem. Her gjaldt det om, at holde kæft i skurvognen, hvis jeg ikke sympatiserede med hammer og segl ideologien, for ellers var det ud af klappen. Sådan så sjakbajser på tingene, og deres ord var lov. Har senere mødt nogle af de herrer. Her beklagede nogle deres tidligere opførsel, men begrundede det med: jeg vidste ikke bedre!! Jeg kunne ligesom de også læse aviser og gerne flere (på biblioteket), så deres undskyldning, gav jeg ikke meget for. Først i tresserne, hvor boligsituationen i Kbh. var mangelfuld, fik “kammerater” med den rigtige partibog nemt en lejlighed gennem Kbh.s Kommune.
    Senere, som ansat i staten, har jeg set komplet uduelige personer avancere. De havde alle den rigtige partibog.
    Så Bent Jensen skulle have haft lov til at få alle informationer fra de forskellige tjenester (PET og FET) i DK udleveret øjeblikkelig. Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder personer i landet, som har været nervøse for deres kommende eftermæle, hvad så.
    Jeg har ofte haft det ønske, at de røde ville overtage magten i DK. Hvis det skete, så ville revolutionen jo æde deres egne, Så ville mange de daværende lovpriser af det østlige regime blive hængt eller få et nakkeskud. Ærgerligt det ikke skete.
    Så både socialisme, kommunisme og nazisme er ud af samme stykke stof.

  3. Peter Andreas Fog siger:

    Øhm, er “kommunistiske politistater” ikke et meget nedtonet ord for stater der skød deres egne borgere ved grænsen? Der brugte de fleste af landets ressourcer på dels et militær der kun trænede angrebskrig, dels et enormt politiapparat der terroriserede den almindelige borger. Hvilke nuancer af den virkelighed synes du der mangler?

  4. Poul Jensen siger:

    Halvorsen, du konkluderer selv på et løsagtigt grundlag.

    Bent Jensen’s ærinde er ikke at bevise at vi taler om kommunistiske politistater. Når du engang har læst værket efter at have lånt bogen på biblioteket, vil du sikkert også se at den ikke handler om at bevise at DDR var en politistat. Manden er desuden historiker og mon ikke han allerede ved tilstrækkeligt, til at føle sig på sikker grund til at karakterisere dem som sådan. Man kan jo bare læse Peter Andreas Fogs kommentarer. De taler helt for sig selv og er lige på kornet og er jo egentlig helt basal viden, som du burde have givet Bent Jensen kredit for at vide, før du beskylder ham for at være forudindtaget.

    Så altså, din præmis for at kritisere ham er forkert.

    Jeg er helt med på at det er problematisk, hvis en forsker er alt for forudindtaget. Og dog. Det er jo trods alt normal videnskabelig metode at opstille en hypotese og så efterprøve den.

    Så, hvis du vil være kritisk burde du kritisere Bent Jensen efter at have læst bogen, såfremt du måtte mene at han ensidigt går efter en bestemt konklusion, istedet for at afveje beviser for og imod.

    Det er en interessant diskussion om man kan betegnes som landsforræder blot fordi man kritiserer USA og NATO og går imod den officielle danske sikkerhedspolitik. Det mener jeg bestemt ikke er rimeligt. Men det bliver et gråt område, når man modtager direkte eller indirekte støtte fra fjenden. Og det er jo det, som er så interessant at få afdækket, uden at der kommer en automatrespons og fornægtelse af hele problematikken.

    • Jeg medgiver gerne, at jeg konkluderer på presseomtalen af bogen, men det gør jeg jo også opmærksom på i artiklen ovenover.

      Mit udgangspunkt er den de vidt forskellige anmeldelser af bogen, som for mig understreger, at der er tale om politik snarere end videnskab. Dette politiske ærinde – et ønske om et opgør med fredsbevægelserne under den kolde krig – farver Bent Jensens sprogbrug. Han taler om kommunistiske politistater, og om at personer er “moralsk anløbne”. Det er ikke videnskab. Det er polimik.
      I øvrigt tager Jørgen Dragsdahl Bent Jensen under kærlig behandling på sin facebookside.

      • Poul Jensen siger:

        Hej Carsten,

        Uden at jeg iøvrigt skal angribe din påstand om at Bent Jensen er politisk motiveret, (ligesom alle andre, der behandler denne tid, også dem, der anskuer tiden fra den anden fløj), så synes jeg ikke rigtigt du forholder dig til min kritik.

        Det er vel ikke specielt politiserende at hævde at de gamle østeuropæiske lande var kommunistiske politistater. Det er er der al det belæg for som man måtte ønske.

        Det var det du kritiserede Bent Jensen for helt konkret. Og det var det jeg kommenterede på.

        For så vidt angår Jørgen Dragsdahl og hans såkaldte “kærlige behandling” af Bent Jensen på Facebook, så tror jeg vi ser voldsomt forskelligt på det. Jeg synes snarere at Dragsbæk fremstår sølle og udstiller sig selv endnu mere end Bent Jensen kunne gøre det.

        Men sådan er vi jo så forskellige

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s