Den vestfynske museumstragedie 2.0

Ena og Lyngvild

Som opfølgning på min forrige artikel om Museum Vestfyn har jeg kigget lidt på personsammensætningen i den nye forandringsbestyrelse. Formanden er kulturudvalgsformand Ena Nørgaard, som er udpeget af Assens Kommune. Når man ser på ovenstående billede, hvor hun og Jim Lyngvild er fotograferet med det to mulige canalettoer i favnen, er det svært at forestille sig, at hun skulle være modstander af en udstilling på Tobaksgaarden.

Det samme gælder formentlig byrådsmedlem Sara Emil Baaring, som også er udpeget af Assens Kommune.

Sara Emil Baaring

I Assens Kommune er der politisk bred enighed om at sætte Assens “på landkortet” som man siger. Og derved bliver det endnu mere spændende at gætte på, hvad de øvrige fem medlemmer af bestyrelsen måtte mene om udstillingen på Tobaksgaarden.

Her springer især de to medlemmer med museumsfaglig baggrund i øjnene: Den ene er Henrik Harnow, som er det tredje medlem, der er er udpeget af Assens Kommune.

Henrik Harnow

Han er museumschef ved Jernbanemuseet i Odense og har tidligere været kulturarvschef ved Odense Bys Museer, og han skulle derfor have den fornødne ledelsesmæssige baggrund inden for museumsområdet..

Den anden museumsmand er Kurt Risskov Sørensen, som er udpeget af Kulturarv Fyn.

Kurt Risskov Sørensen

Han er museumsinspektør og afdelingsleder ved Kulturhistorisk Afdeling ved Østfyns Museer. Sammen med Henrik Harnow kunne han danne flertal i bestyrelsen i fællesskab med de to politikere fra Assens Kommune. Jeg har svært ved at forestille mig, at museumsfolkene skulle være indbyrdes uenige i denne sag, og derfor hælder jeg til den anskuelse, at de begge nok har være imod udstillingen på Tobaksgaarden.

Så kommer vi til de to medlemmer, der er udpeget af museumsforeningerne. Det er John Koppel og Morten Delcomyn. De er amatører i denne sammenhæng, men til gengæld repræsenterer de den lokale forankring. Derfor er det min fornemmelse, at de helst ikke vil pille noget ved Ernsts Samlinger og museet i det hele taget. Groft sagt er de vel snarere en del af problemet end en del af løsningen. De må meget undskylde, hvis jeg gør dem blodig uret, men for dem gælder det også, at de sammen kunne have dannet flertal med de to politikere i bestyrelsen.

Jokeren i spillet er Britta Schall Holberg, som vist ikke behøver nærmere præsentation.

Britta Schall Holberg

Hun er udpeget af de øvrige seks bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra Udviklingsrådet. Hun må derfor være den, der skal sørge for at Museum Vestfyn kommer til at brande Assens. Hun er næstformand, men kan ikke danne flertal med de to politikere. Hun plejer ikke at lægge skjul på, hvad hun mener, og derfor er det så meget mere bemærkelsesværdigt, at Fyens Stiftstidende i artiklen den 22. marts ikke har kunnet få en udtalelse fra hende. Hun er en slagkraftig dame, og derfor er det ikke uden betydning, hvor hun står.

Sagen om udstillingen på Tobaksgaarden er en lille sag i forhold til de enorme problemer, Museum Vestfyn står med. Men den er den første sag, hvor den nye forandringsbestyrelse har haft mulighed for at vise, hvad den kunne. Her er den dumpet med et brag, og det varsler ilde for museets fremtidige overlevelse.

Reklamer

Om Carsten Halvorsen

Blogger, passenger, fhv. kulturkonsulent, cand.mag.
Dette indlæg blev udgivet i Assens, branding, Museum Vestfyn, Tobaksgården, uduelighed og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s