Den israelske anti-amerikanisme

Netanyahu & Obama

Zionisterne herhjemme og i Europa har travlt med at tale om den voksende antisemitisme. Hvilket er noget notorisk vrøvl al den stund, at de fleste jøder slet ikke er semitter, men af khazarisk afstamning. De egentlige jødiske semitter har levet fredeligt sammen muslimske semitter og kristne semitter i Palæstina i århundreder. Så ret beset er det i virkeligheden zionisterne, der er de største antisemitter, fordi de lægger palæstinenserne og de ortodokse jøder i Jerusalem/Al-Quds for had.

Mit egentlige ærinde er dog ikke denne indlysende zionistiske løgn, men de israelske zionisters had til USA i almindelighed og til præsident Obama i særdeleshed. Det er noget man f.eks. kan opleve på debattrådene i den zionistiske avis Jerusalem Post, som jeg dagligt læser på nettet. Utallige gange hæfter kommentatorerne sig ved Obamas muslimske fornavne, som er Barack Hussein. Denne ligegyldige kendsgerning, som den amerikanske præsident jo altså ikke har haft indflydelse på, bruges til gøre ham til en skabsmuslim med skumle motiver i de igangværende fredsforhandlinger om en to-statsløsning. Andre gange kan man se direkte racistiske kommentarer, hvor Obama betegnes som en abe. Lige nu kører der en kampagne, hvor Obama beskrives som den mest anti-israelske præsident i nyere tid.

Kerry USA

USA’s udenrigsminister John Kerry er også voldsomt upopulær i Israel, fordi han har sat en deadline for fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne. Det passer zionisterne rigtig dårligt. De ønsker i virkeligheden en fortsættelse af status quo med de såkaldte ”peace talks”, samtidig med at israelerne overtager mere og mere af Vestbredden og presser palæstinenserne ud.

Der er en kæmpe modsætning mellem de sleske forsikringer om ubrydeligt venskab mellem Israel og USA, som premierminister Benjamin Netanyahu kommer med ved officielle lejligheder, og det slet skjulte had, som han nærer til præsident Obama. De fleste husker vel, da Netanyahu deltog i republikanernes valgkamp mod Obama. Der er også de gange, hvor Israel bebudede nye bosættelser på Vestbredden, når vicepræsident Joe Biden eller udenrigsminister John Kerry besøgte Israel. Den nuværende regering i Israel er ekstremt god til at fornærme folk, de ikke kan lide.

Susan Rice

Aktuelt er der i dag en notits i Jerusalem Post om, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice kommer til Israel for at følge op forhandlingerne mellem Obama og Netanyahu. Det afføder kommentarer, der strækker sig fra det ironiske:

”We have to be nice and treat her with respect. Even anti-Semites deserve respect. Let’s just hope that Susan doesn’t try to undercut our democratically elected government like she did in Ukraine.”

over det negative:

“OMG (Oh my God) this useless woman is coming to Israel! Why?”

til det hadske og racistiske:

“Don’t let this useless afirmative nigger action bxitch into the country.”

Sådan er tonen over for en venligtsindet nation som USA.

Bag denne nye anti-amerikanske holdning ligger tilsyneladende en forestilling om, at Israel godt kan klare sig selv og ikke behøver nogen allieret. Det er Israel alene mod hele verden. Så er det, at man godt kan få den tanke, at denne vanvittige selvovervurdering er frugten af den zionistiske ideologi. At Israel har udviklet sig til en osteklokke uden kontakt med omverdenen, fordi landet har været forkælet af netop USA. Hvor havde Israel været i dag, hvis ikke USA gang på gang havde truet med at nedlægge veto i FNs sikkerhedsråd, hver gang en ny resolution om Israels forbrydelser mod palæstinenserne skulle vedtages. Hvorfor må Israel gerne opbygge et atomvåbenarsenal, når Iran ikke må. Det skyldes, at USA ville nedlægge veto, hvis sikkerhedsrådet vedtog at sende våbeninspektører til Israel. Dertil kommer, at USA forsyner Israel med milliarder af dollars og de nyeste våbensystemer.

Efter min mening var det snart på tide, at nogen gav israelerne lidt realitetsterapi.

Reklamer
Udgivet i FN, Israel, jøder, Palæstina, USA, zionisme | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

“Moralsk anløben…”

Bent Jensen 2

I dag udkom Bent Jensens tobindsværk ”Ulve, får og vogtere” og hermed fik han endelig lejlighed til at tage revanche, fordi han blev vraget i det forfatterkollegium, der skrev DIIS-rapporten om den kolde krig (DIIS = Dansk Institut for Internationale Studier). Takket være støtte fra Dansk Folkeparti fik denne hævngerrige mand en bevilling på 10 mio kr. til at lave sit private koldkrigscenter, og nu foreligger altså resultatet af hans nidkære arbejde.

Jeg har af indlysende grunde ikke fået bogen og vil vente med at læse den, til den kommer på biblioteket. Det gør jeg altid med den slags bøger, som jeg ikke ønsker at støtte. Men det skal dog ikke afholde mig fra et par overordnede kommentarer ud fra omtalen i pressen, hvor anmelderkorpset deler sig efter de klassiske fronter fra den kolde krig. Politiken og Information er ikke imponeret, medens Svend Ove Gade og Claes Kastholm fra henholdsvis Jyllands Posten og Berlingske finder, at der er tale om big science.

Når de kloge er så uenige, så viser det tydeligt, at denne sag ikke handler om videnskab, men om politik. Og her kan jeg godt være med. Efter min beskedne mening, er der det galt med Bent Jensens projekt, at konklusionen var skrevet på forhånd. Det handlede om et opgør med Bent Jensens politiske modstandere, og i den forbindelse var adgangen til PETs arkiver et godt våben.

Bent Jensen ville gerne undersøge ”de kommunistiske politistaters agenter og hjælpere i Danmark”. Alene ordvalget bør få alarmklokkerne til at ringe. ”Kommunistiske politistater” samt ”hjælpere og agenter” er afslørende for Bent Jensens sort/hvide verdensbillede.

Dertil kommer, at manden også vil undersøge ”sådanne aktiviteter, der ikke i straffelovens forstand var strafbare”. Det vil med andre ord sige helt lovlig politisk virksomhed som f.eks. modstanden mod NATO og fredsbevægelserne. Plus det sikkerhedspolitiske flertal i folketinget og fodnotepolitikken i 1980´erne.

Her er Bent Jensens synspunkt, at navngivne personer, som støttede denne politik, var ”moralsk anløbne” og egentlig rene landsforrædere. Dette til trods for, at disse personer kun gav udtryk for deres egne holdninger inden for rammerne af det demokrati, som Bent Jensen ellers foregiver at forsvare mod kommunismens tyranni.

Her er der også grund til at hæfte sig ved det sproglige. ”Moralsk anløben” – hvad vil det sige? Hvilken moral er en given person ”anløben” overfor? Det var der da i høj grad grund til at diskutere. Men for Bent Jensen er der åbenbart kun én moralsk standard, nemlig hans egen. Men det har jo intet med videnskab at gøre. Det er ren og skær polemik.

I Bent Jensens tilfælde kunne man måske tale om, at han i virkeligheden er ”videnskabeligt anløben”. Det er der i hvert fald mange historikere, der mener. Og det er måske grunden til, at han blev fundet ukvalificeret til at bidrage til DIIS-rapporten om den kolde krig.

En tragisk følge af Bent Jensens personlige hævntogt er injuriesagen, hvor Bent Jensen har lagt Jørgen Dragsdahl for had som KGB-agent, som jeg tidligere har skrevet om. Her er sidste nyhed, at Dragsdahl netop har indbragt sagen for højesteret. Interesserede kan støtte Jørgen Dragsdahl omkostninger til højesteretssagen her.

Udgivet i Bent Jensen, Den kolde krig, DF, Halvorsen, Henrik Gade Jensen, Jyllandsposten, NATO, Politik, Politiken, Uncategorized | Tagget , , , , , , , , | 9 kommentarer

Jern Henrik

Jern-Henrik

På den højreekstreme og racistiske blog Uriasposten optræder undertiden en kommentator, der kalder sig ”Jern Henrik”. Han kommer som regel med nogle korte statements, der langt fra er så hadefulde og hævngerrige som nogle af de øvrige kommentarer, men som dog ligger inden for Uriaspostens hetz mod muslimer og venstreorienterede i almindelighed.

Senest her i dag, hvor Jern Henrik kommenterer på historien om Zakariae Berrada, der skal i retten for at have råbt skældsord efter Pia Kjærsgaard. Her skriver han i kommentar nr. 12:

Der tales meget om muslimernes “æreskultur”
Det er svært at få øje på andet end dumhed, dovenskab og vanære…
Kommentar by Jern Henrik — 23. februar 2014 @ 11:01

I går kommenterede han som nr. 7 på en blogpost, der handler om en svensk rapper, som i en musikvideo skyder til måls mod et foto af Jimmi Åkeson fra Sverigedemokraterne:

Prøv at klistre en neger op på pap, fyr pistolen af, film hele molevitten, læg det på Youtube og se, hvad der sker. Et forsigtigt gæt vil være, at PK-segmentet ikke vil betragte det som kunst…
Kommentar by Jern Henrik — 22. februar 2014 @ 15:30

Herefter skal vi helt tilbage til 5. februar for at finde denne kommentar om en blogpost, der handler om en far, der ikke vil gøre et overfald til et spørgsmål om etnicitet, sådan som Uriasposten ellers meget gerne vil.
Her anlægger han den revanchistiske vinkel i kommentar nr. 12:

Helles og Margrethes venner slår til igen.
Han sikkert selv stemt på et af RAF-Ø partierne, der har inviteret de skadelige elementer ind i vores engang så fredelige land.
Nørrebro, du ligger som du har redt…
Kommentar by Jern Henrik — 5. februar 2014 @ 10:16

Man bedes bemærke vendingen ”skadelige elementer” om muslimske indvandrere. Mogens Glistrup talte som bekendt om ”rotter” og blev straffet for det.

Men hvem er denne Jern Henrik? Ja det kom Kim Møller fra Uriasposten ufrivilligt til at afsløre for mig, da han lavede en hadeside om mit besøg på Assens Havn den 11. august, hvor jeg til brug for en artikel på nærværende blog tillod mig at filme DF-toppen, som var på PR-togt landet rundt med træskonnerten Halmø. På sin hadeside skriver Kim Møller, at jeg ”blev dog stoppet af ‘Jern Henrik’, Kristian Thulesen Dahls storebror, der sidder i Assens Byråd.”

Jern Henrik er altså identisk med Jens Henrik Thulesen Dahl, der er storebroder til formanden for Dansk Folkeparti, medlem af folketinget for selvsamme parti plus fra 1. januar nu også viceborgmester i Assens.

Jens Henrik Thulesen Dahl har selvfølgelig sin ytringsfrihed ligesom andre og må skrive hvor han vil og hvad han vil. Men jeg synes, at han skulle gøre det under eget navn, så vælgerne og offentligheden ved, hvad han står for og ikke kun ser den pæne facade.

Man kan godt få den tanke, at Dansk Folkeparti, viser én ting udadtil og mener noget helt andet i det skjulte.

Udgivet i anonymitet, Assens, Jens Henrik Thulesen Dahl, Uriasposten | Tagget , , , , , , , , | 15 kommentarer

Den anonyme ytringsfrihed

Ytring i Stiften

Det er efterhånden længe siden, jeg har blandet mig i dagens debat, men ovenstående klumme af en vis Rachel Adelberg Johansen fik mig dog til at fare i blækhuset med følgende korte bemærkning i Stiftstidende den 5. februar:

Rachel Adelberg Johansen fra den antimuslimske forening Trykkefrihedsselskabet ytrer sig 3.2. om straffelovens § 266b, der forbyder at lægge befolkningsgrupper for had på grund af race, etnicitet, religion eller seksuel orientering. Fru Johansen er modstander af denne paragraf, som ifølge hende fratager borgerne “retten til at fortælle folk, hvad de ikke vil høre”.
Da denne ret vel også må gælde mig vil jeg hermed benytte lejligheden til at fortælle fru Johansen, at jeg er en varm tilhænger af § 266b. I Danmark har vi ytringsfrihed – under ansvar, og dette ansvar reguleres bl.a. af § 266b. Problemet er, at paragraffen er blevet helt udvandet, når det f.eks. ikke engang har været muligt at dømme Jyllands Posten for de bevidst forhånende Muhammed-tegninger. Dertil kommer, at strafudmålingen er alt, alt for lav. Det burde minimum koste 30 dages fængsel at overtræde § 266b. Som det er nu, kan opmærksomhedshungrende personer som Firoozeh Bazrafkan skaffe sig et martyrium ved at overtræde paragraffen. Det hører ingen steder hjemme.

Sædvanen tro blev min kommentar mødt med total tavshed. Fru Johansen og hendes ligesindede har åbenbart besluttet ikke at bruge deres ytringsfrihed til at diskutere med mig, og det må de selvfølgelig selv om. Alligevel kom der en reaktion, som lå i min postkasse i går, nemlig nedenstående postkort:

Smædekort 1

Som det ses er kortet anonymt, og det er ikke engang muligt at se, hvorfra det er sendt. Men det er jo tydeligvis fra en person, der ikke er enig med mig, og det behøver vedkommende heller ikke at være. Men det ærgrer mig, at personen bag postkortet har brugt tid på både at skrive kortet og sende det til mig personligt i stedet for at imødegå mit synspunkt i en åben diskussion i Fyns Stiftstidende. Det virker noget inkonsekvent, når man formentlig er enig med fru Johansen i at ytringsfriheden ikke skal begrænses. Så burde man da netop ytre sig offentligt via et læserbrev.

Dertil kommer, at jeg kun har mulighed for at replicere her på min blog. Jeg ville f.eks. gerne i Stiftstidende have påpeget, at § 266b hverken kan og skal beskytte knivstikkere eller landsforrædere. Knivstikkeri henhører under straffelovens § 245, der har en strafferamme på op til 6 år, medens landsforræderi hører under § 98, hvor strafferammen er helt op til livstid.

Hvordan min ukendte penneven kan blande disse meget alvorlige forbrydelser ind i en sag om ytringsfrihed, ville jeg da gerne have en debat om. Men det er altså ikke muligt. Med mindre at vedkommende læser med her på bloggen og måske har lyst til at tage diskussionen op. Det kan jeg da håbe på.

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer

BYE-BYE, BRUNSE….!

Bye-bye, Brunse

Nu, hvor der ved al falde lidt ro over kommunalvalget er det vel tid til at kommentere og udfolde sig i bagklogskabens ædle kunst. Her i Assens spåede jeg, at folk var trætte af Finn Brunses styre og ønskede forandring. Og hvad skete? Finn Brunse blev væltet som borgmester. Hvad sagde jeg!

Jeg efterlyste også i anden forbindelse et mere uregerligt byråd, og her tænkte jeg mest på, at der ville komme mange nye protestpartier ind. Det kom ikke til at holde stik. Valget kørte som et bormestervalg mellem rød og blå blok, og de små partier blev jordet. Efter min mening et tab for lokaldemokratiet, men sådan er det!

Jeg tror nu, at det nye byråd alligevel bliver mere uregerligt end det gamle. Og dét på både godt og ondt. Det gode er f.eks. at vi nu kan få bugt med embedsmandsvældet i Assens Kommune. Jeg har tit tænkt, at vi her i kommunen ikke har en borgmester, men i stedet to kommunaldirektører, nemlig Finn Brunse og så ham den anden (hvad er det nu han hedder?). Sidstnævnte vil formentlig få det svært i den kommende tid.

Brunse og Qvik

Det mindre gode er, at Dansk folkeparti med fire afgørende mandater har sat sig så tungt på magten i det nye byråd. De fik ikke borgmesterposten, men de fik sørme viceborgmesterposten, som gik til Jens Henrik Thulesen Dahl, der er storebror til ham I ved, og som også kommenterer på Uriasposten under pseudonymet Jern-Henrik. Det er nogle grimre karle, og jeg kan let komme i den siduation at jeg må afslå at give hånd til f.eks. den nye viceborgmester, fordi jeg principielt aldrig giver hånd til DF´ere. Men måske bør jeg overveje, at hilse ham med en knyttet hånd i stedet: Rød front! Det gjorde vi jo i gamle dage.

Søren Steen Andersen

Den nye borgmester, Søren Steen Andersen fra Venstre, er så vidt jeg kan bedømme det et helt igennem flinkt menneske. Spørgsmålet er, om han har hoved og nosser nok til at have magten i Assens kommune. På den ene side skal tackle forvaltningen og på den anden side skal han holde ulvekoblet fra DF i ave. Det bliver ikke nogen nem opgave.

Men når alt dette er sagt, så mener jeg at det var på tide at slippe af med Finn Brunse og hele hans cirkus. På et tidspunkt kan man komme så langt ud, at alt andet er bedre.

DAGENS SANG handler om at sige farvel og begynde på noget nyt. “Strike another match, go start anew”

Udgivet i Assens, byråd, Halvorsen, kommunevalg, Politik, systemskifte | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Oprøret fra Assens

Valgcafé

I går onsdag var jeg til valgcafé på Tobaksgarden i Assens. Temaet var udviklingen af Assens by, og politikerpanelet bestod kun af folk fra Assens. Ordstyrer var Martin Mulvad fra TV2 Fyn, der som allersidste spørgsmål spurgte undertegnede, hvad jeg ville skrive på min blog næste dag. Det havde jeg ærlig talt ikke tænkt over. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt mig at blogge om mødet, men en sådan opfordring kan jeg selvfølgelig ikke sidde overhørig. Læserne bør dog vide, at jeg ikke har taget notater, og at min gengivelse af mødet således er baseret på min stadigt mere hullede korttidshukommelse.

Panelet bestod som nævnt af fem politikere her fra Assens. To af dem var helt nye kandidater. Det var Maja Spang-Hansen fra Enhedslisten og Ena Nørgaard fra De Konservative. De tre andre, som hurtigt blev kaldt de ”gamle travere” var Henrik Hansen fra Socialdemokratiet, Carsten Smedegaard fra SF og Rie Nielsen fra Venstre.

Seancen var delt op i to sæt, og første sæt handlede mest om Assens rolle i den nye storkommune, hvor byen er blevet nedgraderet til kun at være én centerby blandt seks andre. Her var der bred enighed i panelet om, at Assens selvfølgelig bør være hovedbyen i kommunen. Problemet er så, at kommuneplanen med centerstrukturen netop er blevet vedtaget den 30. oktober med et flertal på 22 mod syv. Så nu må vi vente fire år mere, før der sker noget på den front.

ch til valgcafe

Martin Mulvad var god til at holde politikerne til ilden i første sæt, men omvendt var det svært for tilhørerne at komme til orde. På et spørgsmål fra salen opstod der dog en debat om den latterlige skorsten ved det nye rådhus. Her var det tydeligt, at ingen borgere i Assens bryder sig om skorstenen. Det er kun politikerne og forvaltningen, der kan lide den. Men også i panelet var det vel kun Carsten Smedegaard, der forsvarede skorstenen. Henrik Hansen tav skamfuldt, og Rie Nielsen erklærede sig imod. Det kom også frem, at når skorstenen ikke er i brug, skal den allerede renoveres igen om fem år…

Efter pausen kom der mange flere spørgsmål fra salen, og her handlede det bl.a. om ældremad og cykelstier. Men det store emne var Assens havn. Her kunne man igen iagttage, at politikerne var ude af trit med befolkningen. Flere af de ”gamle travere” (helt nøjagtigt to af dem) snakkede til at begynde med stadig om, at havnen skulle være erhvervshavn. Men efterhånden som indvendingerne fra salen kom frem, blev det mere og mere indlysende, at illusionerne om en erhvervshavn i Assens er en dødssejler. På et tidspunkt blev Nyborgs sterile boligblokke nævnt som et alternativ til en levende erhvervshavn. Det blev dog afvist med henvisning til andre levende havnemiljøer både på Fyn og andre steder.

En velforberedt modstander af flisødelæggelsen på havnen kom i øvrigt med noget af en afsløring. Hun fortalte, at Assens havn i 2010 (så vidt jeg husker) kom ud med et underskud på intet mindre end 10 mio kr. Dette underskud har mig bekendt aldrig været omtalt, og ingen i panelet kunne forklare, hvordan det er blevet dækket. Carsten Smedegaard kunne dog – hårdt presset – huske at sagen havde været på byrådets dagsorden. Det har formentlig været på det lukkede møde.

Jeg synes, at det var et godt vælgermøde, fordi politikerne fik noget at gå hjem med. Jeg tror faktisk også, at nogle af dem ændrede holdning under mødet, og det skal efter min mening ikke komme dem til skade på valgdagen. Men som Henrik Hansen sagde i sin afsluttende bemærkning, så er Assens underrepræsenteret i det nuværende byråd. Derfor er det op til vælgerne at stemme lokalt, så Assens får mere indflydelse.

DAGENS SANG handler om gratis kyllinger og om at bruge penge på ingenting. Skulle nogen komme i tanke om Assens Havn, så kan jeg ikke forhindre en sådan association.

Udgivet i Assens, Assens Havn, byudvikling, Halvorsen, kommunevalg, Politik, Tobaksgården | Tagget , , , , , , , | 3 kommentarer

Pernille Bendixen som påvirkningsagent

Du betaler

Tirsdag 29.10 havde Fyens Stiftstidende ovenstående kioskbasker på forsiden. Selve vinklingen af overskriften fik mig straks til at tænke på hadghettoen Uriasposten, hvor denne sprogbrug er daglig kost. Kim Møller havde da også helt efter bogen straks en blogpost som understøttede artiklen i Stiften. Bortset fra det tænkte jeg blot, at avisen ikke havde researchet historien ordentligt. Men nu viser det sig, at jeg havde mere ret, end jeg troede.

Bendixen byråd

Kilden til historien er såmænd Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti, der som bekendt også er kæreste med netop Kim Møller, som er indehaver af Uriasposten. Sikke et sammentræf af tilfældigheder… Det viser sig samtidig, at Pernille Bendixen faktisk og ulovligt har lækket fortrolige oplysninger til pressen om den pågældende personsag, som hun kun havde kendskab i sin egenskab af politiker. Ifølge DR vil hun ovenikøbet gøre det igen, hvis hun finder det passende.

I dette stykke bakkes hun op af sin byrådskollega og partifælle Alex Ahrendtsen, der tillige sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti. Men som desuden også marcherer sammen den højreekstremistiske gruppe No-Kay på billedet herunder:

Ahrendtsen NO-Kay

Arendtsen udtaler i den forbindelse, at ”vi vidste godt, hvad vi gjorde”. Heri tror jeg ham gerne. Både ham og Pernille Bendixen vidste selvfølgelig godt, at Odense Kommune ikke havde en kinamands chance for at følge deres forslag om at spare 8 mio kr. på bestemte familier, som de ikke kan lide. Det er ren symbolpolitik. Til gengæld kan man så håbe på, at han ligesom Pernille Bendixen også af Odense Kommune bliver anmeldt til politiet for at overtræde straffelovens § 152, der siger, at man ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, man har fået kendskab til i forbindelse med sit offentlige hverv.

Jeg har tidligere forsøgt at gøre opmærksom på det problematiske i, at et byrådsmedlem i Odense deler bord og seng med en berygtet højreekstremist som Kim Møller. De seneste afsløringer har desværre bekræftet mine værste forudanelser. Når Pernille Bendixen lækker fortrolige oplysninger til pressen efter eget forgodtbefindende, hvilke fortrolige oplysninger deler hun så ikke med sin kæreste, Kim Møller. Han driver sin egen højreorienterede efterretningsvirksomhed og hænger efterfølgende politiske modstandere ud med navns nævnelse på Uriasposten. Hvor mange af sine oplysninger har han mon fået fra Pernille Bendixen? Og hvor er retssikkerheden henne?

Kim Møller Aros

Hvor er det hele dog betændt.

Udgivet i DF, Ekstremisme, Fyens Stiftstidende, hadpropaganda, Halvorsen, Højrefløjen, islamofobi, Kim Møller, Pernille Bendixen, Uncategorized, Uriasposten | Tagget , , , , , , , , | 16 kommentarer